MHB-200

MHB-200 er en guitarmodel i ESP og LTDs Baritone-serie. Delvist pga. pick-up'erne og delvist pga. det er en baritone, har guitaren en dyb, dyster og meget aggressiv lyd.

MHB-200
Fabrikant ESP / LTD
Model MHB-200
Konstruktion Neck-thru-body
Bånd 24
Gribebræt Ahorn / Rosentræ
Krop Agathis
Pick-up'er 2x EMG-HZ H-4
Kontroller Volume, tone, toggle
Farver Sort, Titanium
Bro Tune-o-matic m/string-thru-body

At guitaren er Baritone, betyder at dens gribebræt er hele 27", mod de almindelige 24" til 25". Dette bevirker også at guitaren er bedst egnet til at være stemt i H-H, frem for standard (E-E). Gribebrættet består af 3-lags ahorn og rosentræ, hvor ahorn er kendt som en af de mest optimale træsorter inden for akustik. Selve guitarkroppen er af agathistræ.

Guitaren har 2 passive EMG-HZ H-4 pick-up'er, der supplerer til guitarens aggressive lyd. Pick-up'erne kan kontrolleres med en 3-vejs toggle, hvilket betyder at du enten kan:

  • Slå den øverste pick-up fra
  • Slå den nederst pick-up fra
  • Eller bruge begge pick-up'er samtidig

Alt afhængigt af hvad man vælger bliver lyden lysere eller dybere. Udover den nævnte 3-vejs toggle har den også volume- og tone-knapper.

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.