Martin Heinrich Klaproth
Martin Heinrich Klaproth (født 1. december 1743 i Wernigerode, død 1. januar 1817 i Berlin) var en tysk kemiker, som opdagede grundstofferne Zirkonium (1789), uran (1789), titan (1795), tellur (1798) og krom (1798). Han forbedrede de kemisk-analytiske metoder og analyserede en række mineraler og kemiske forbindelser. Oprindelig startede han som apoteker og blev selvstændig indenfor dette fag i 1771. I 1810 blev han udnævnt til professor i kemi.
| Martin Heinrich Klaproth | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
1. december 1743  Wernigerode, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Død |
1. januar 1817 (73 år) Berlin, Tyskland |
| Gravsted |
Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden |
| Nationalitet |
 Tysk |
| Barn |
Heinrich Julius Klaproth |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1795), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1804), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1815), Akademie gemeinnütziger Wissenschaften, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab |
| Beskæftigelse |
Farmaceut, mineralog, universitetsunderviser, opfinder, kemiker, videnskabsmand |
| Fagområde |
Uran, kemisk forbindelse, grundstof, Titandioxid, kemi med flere |
| Arbejdsgiver |
Humboldt-Universität zu Berlin (fra 1810) |
| Arbejdssted |
Wernigerode, Hannover, Gdańsk, Quedlinburg, Berlin |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fellow of the Royal Society |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.