Mathilde af Belgien
Mathilde, Belgiernes Dronning (Mathilde Marie Christine Ghislaine; født den 20. januar 1973 i Ukkel i Belgien som Jonkvrouw Mathilde d'Udekem d'Acoz) er dronning af Belgien siden 21. juli 2013 som hustru til kong Philippe af Belgien.
| Mathilde d’Udekem d’Acoz | |
|---|---|
![]() Dronning Mathilde i 2017 | |
| Dronning af Belgien | |
| Periode | siden 21. juli 2013 |
| Forgænger | Paola Ruffo di Calabria |
| Ægtefælle | Philippe af Belgien (g. 1999) |
| Børn | |
| Fulde navn | Mathilde Marie Christine Ghislaine |
| Far | Patrick d'Udekem d'Acoz |
| Mor | Anna Maria Komorowska |
| Født |
20. januar 1973 (51 år) Uccle, Belgien |
| Religion | Romersk-katolsk |
Ridder af Elefantordenen![]() 2017 |
Mathilde er datter af Patrick Henri d'Udekem d'Acoz og Anna Maria Komorowska. I 1999 blev hun gift med den belgiske tronfølger Philippe, søn af kong Albert 2. af Belgien. Hun blev dronning af Belgien i 2013, da kong Albert 2. abdicerede, og hendes mand besteg tronen. Hun er den første belgisk-fødte dronning af Belgien.
Dronning Mathilde og kong Philippe har fire børn, hvoraf den ældste Prinsesse Elisabeth er tronarving.
Baggrund
Mathilde blev født den 20. januar 1973 i Uccle/Ukkel ved Bruxelles i Belgien som datter af sygeplejerske og polsk grevinde, Anna Maria Komorowska, og pensioneret dommer og æresgeneral i det belgiske luftvåben, Patrick Henri d'Udekem d'Acoz.
Hun er uddannet som talepædagog i 1994 og som psykolog ved Université catholique de Louvain i 2002. Mens hun læste psykologi, mødte hun kronprins Philippe af Belgien til tennis. Det lykkedes dem at holde forbindelsen så godt skjult for offentligheden i tre år, at forlovelsen i 1999 kom som en overraskelse, og der blev talt om et arrangeret ægteskab. De blev gift den 4. december 1999 i Bruxelles.
Mathilde taler flydende engelsk, fransk, italiensk og flamsk. Mathilde er gudmor til to prinsesser: Alexia af Nederlandene og Isabella af Danmark.
Børn
Parret har fire børn:
- Élisabeth Thérèse Marie Hélène, født 25. oktober 2001
- Gabriel Baudouin Charles Marie, født 20. august 2003
- Emmanuel Leopold Guillaume François Marie, født 4. oktober 2005
- Éléonore Fabiola Victoria Anne Marie, født 16. april 2008
Titel, prædikater og æresbevisninger
.svg.png.webp)


Titler og prædikater
- 20. januar 1973 — 4. december 1999: Jonkvrouw Mathilde d'Udekem d'Acoz
- 4. december 1999 – 21. juli 2013: Hendes Kongelige Højhed Mathilde, Hertuginde af Brabant, Prinsesse af Belgien
- 21. juli 2013 — nu: Hendes Majestæt Mathilde, Belgiernes Dronning
Udenlandske dekorationer
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.)
(2017)[1]
Norge: Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1)
(2003)[2]
Referencer
- "Modtagere af danske dekorationer". Det danske kongehus. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-01-29.
- "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no (norsk). Hentet 25. april 2019.
Eksterne henvisninger
| Foregående: | Dronning af Belgien siden 2013 |
Efterfølgende: |
| Paola Ruffo di Calabria | Nuværende |
_(cropped).jpg.webp)
.svg.png.webp)