Matrem

Matrem (Tanacetum parthenium) er en 20-60 centimeter høj, buskagtig urt med mange små margerit-lignende blomster. Den lugter stærkt og smager bittert.

Matrem
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Tanacetum (Rejnfan-slægten)
Art T. parthenium
Videnskabeligt artsnavn
Tanacetum parthenium
(L.) Sch. Bip.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

Bladene er lysegrønne/gullige. Planten blomstrer i juli/august og er flerårig, men lever ikke i mange år. Til gengæld er den flittigt frø-spredende.

Voksested

Matrem er en forvildet lægeplante, som stammer fra Sydeuropa, og i Danmark vokser den i hele landet ved bebyggelser og ruderater.

Anvendelse

Matrem siges at være effektiv til behandling af hovedpine og migræne. Mod almindelig hovedpine og tømmermænd kan man spise et par blade af planten – helst lagt ind under pålæg i en mad, da den kan give sår i munden og i øvrigt smager meget bittert.

Den spirer villigt og én gang indført i haven, har man den til 'evigt' eje. Det er en nem og dekorativ plante til blomsterbede og køn i buketter.


Wikimedia Commons har medier relateret til:


Kilder

  • Kjeld Hansen (red.), Dansk feltflora, Gyldendal 1985. ISBN 87-01-91591-6.

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.