Metal Cup 2016-17
Metal Cup 2016-17 var den 25. udgave af den danske pokalturnering i ishockey for mandlige klubhold, og turneringen blev arrangeret af Danmarks Ishockey Union. Turneringens navn refererede til dens sponsor, Dansk Metal.
| Metal Cup | |
|---|---|
| Sæson | 2016-17 |
| Sæson nr. | 25 |
| Mester | Rungsted Seier Capital |
| Andenplads | Aalborg Pirates |
| Antal hold | 12 |
| Kampe spillet | 17 |
| Totalt antal mål | 76 (4,47 pr. kamp) |
| Topscorer |
Jon Palmebjörk, Rungsted 11 point (1 mål, 10 assists) |
| Tilskuergennemsnit | 1.387 tilskuere pr. kamp |
| Metal Cup | |
Turneringen blev vundet af Rungsted Seier Capital, som i finalen besejrede Aalborg Pirates med 3-0 på hjemmebane i Hørsholm Skøjtehal. Det var fjerde gang, at en eliteoverbygning på Rungsted IK vandt pokalturneringen, men det var første gang, at holdet vandt en titel under navnet Rungsted Seier Capital. Nordsjællænderne afgjorde kampen tidligt i første periode, da de scorede på deres to første powerplays, mens Pirates på trods af flere overtalsperioder ikke formåede at passere hjemmeholdets finske målmand, Tuomas Tarkki, som blev kåret som pokalfighter, og så kunne Nikolaj Rosenthal et sekund før tid lukke og slukke med sin scoring til 3-0 i tomt mål.[1]
I begyndelsen af anden periode i finalen satte hjemmeholdets Morten Green en voldsom tackling på nordjydernes Alexander Collberg, som af kampens dommere blev takseret til en game misconduct for tackling til hovedet,[2] men som af Danmarks Ishockey Unions disciplinærudvalg efterfølgende blev vurderet som en ren kropstackling, og som derfor ikke medførte karantæne til Rungsted-spilleren.[3] Til gengæld pådrog Collberg sig en svær hjernerystelse, der gav anledning til bekymring for hans fortsatte karriere.[4]
Format
Turneringen havde deltagelse af 12 hold:
- Alle ti hold fra Metal Ligaen 2015-16.
- De to bedste klubber fra Divisionen 2015-16, som ikke havde hold i Metal Ligaen: Hvidovre Fighters og Amager Islanders.
De fire semifinalister fra Metal Ligaen 2015-16, Esbjerg Energy, Herning Blue Fox, Frederikshavn White Hawks og SønderjyskE Ishockey, var direkte kvalificeret til kvartfinalerne, mens de otte øvrige hold i første runde spillede om de sidste fire kvartfinalepladser.
Resultater
Første runde
I første runde spillede de otte lavest rangerende hold om fire pladser i kvartfinalerne. De fire hold blev ved lodtrækning parret i fire opgør, der blev afgjort i én kamp.
|
Kvartfinaler
I kvartfinalerne spillede de fire vindere fra 1. runde sammen med de fire hold, der sidder over i 1. runde, om fire pladser i semifinalerne. De otte hold blev parret i fire opgør, der blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).
| Esbjerg Energy − Aalborg Pirates 3−6 | |||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
| Frederikshavn White Hawks − Herlev Eagles 8−4 | |||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
| SønderjyskE Ishockey − Rødovre Mighty Bulls 4−5 | |||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
| Herning Blue Fox − Rungsted Seier Capital 5−6 | |||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Semifinaler
I semifinalerne spillede de fire vindere fra kvartfinalerne om to pladser i finalen. De fire hold blev parret i to opgør, der blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).
| Rødovre Mighty Bulls − Rungsted Seier Capital 3−2 | |||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
| Frederikshavn White Hawks − Aalborg Pirates 4−2 | |||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Finale
Finalen blev afgjort i én kamp, der blev spiller i Hørsholm, eftersom Rungsted Seier Capital var det bedst placerede af de to finalehold i Metal Ligaen 2015-16.
| Dato | Kl. | Kamp | Res. | Perioder | Tilsk. |
|---|---|---|---|---|---|
| 26. februar | 19:00 | Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates | 3–0 | 2-0, 0-0, 1-0 | 2.452 |
Kilder / eksterne henvisninger
- Metal Cup 2016-17 Arkiveret 14. september 2016 hos Wayback Machine
- HockeyMagasinet - Lodtrækningen til pokalturneringen er foretaget (31. maj 2016) (dansk)
Noter
- "Faceoff - RUNGSTED VINDER METAL CUP efter højintens finalekamp (26. februar 2017)". Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 1. marts 2017.
- TV 2 - Gav modstander hjernerystelse: Landsholdskaptajn risikerer ny lang karantæne (27. februar 2017)
- "Faceoff - Morten Green slipper for yderligere tiltale (28. februar 2017)". Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 1. marts 2017.
- "Faceoff - Alexander Collberg hårdt ramt efter Green-tackling – karrieren kan være forbi (28. februar 2017)". Arkiveret fra originalen 2. marts 2017. Hentet 1. marts 2017.