Metoik
En metoik var en fremmed person (f.eks. en købmand), der levede som fri ikke-borger i det gamle Athen (ca. 5. årh. f.v.t.).
De måtte ikke besidde jord/grundejendom eller indgå ægteskab med athenske borgere, og de skulle have en værge (athensk borger), som kunne repræsentere dem over for andre borgere. De skulle betale årlig afgift (som skat): 12 drachmer for mænd, 6 for kvinder (straffen for overtrædelse var salg som slave!), og skulle på lige fod med borgere deltage i landets forsvar.
Metoikere kunne ved folkesamlingen blive ophøjet til isotelerne. Derved fritog man personen for at betale skat, samt for at have en værge, ligesom vedkommende nu kunne erhverve jord.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.