Middelalderparken

Middelalderparken er en park og bydel i Oslo, Norge. Parken blev etableret i år 2000 på Sørenga i den gamle del af byen. Den ligger omkring ti minutters gang fra Oslo Centralstation.[1] Parken ligger i det såkaldte middelalderpark-område, der også inkluderer Minneparken og Ladegården på nordsiden af Bispegata. I dette område er det ikke tilladt at opføre nye bygninger, da der findes ruiner og mange kulturminder i undergrunden.

Middelalderparken set fra Ekeberg.
Ruinerne fra det tidligere kongeslot.
Broen ved indgangen til Middelalderparken fra Saxegaards port.

I Middelalderparken ligger ruinerne af St. Clements Kirke, Mariakirken og det tidligere kongeslot. I den vestlige ende af parken ligger en sø kaldet Tenerife. Søens ene bred er rekonstrueret så det stemmer overens med, hvor Oslofjordens kystlinje gik i middelalderen omkring år 1300.[2] Søen dækker et område på omkring 22 ha, der sammen med parkens areal på ca. 44 ha og området ved St. Clements Kirke på knap 5 ha. giver et samlet areal på 70 ha.[3]

Oslo Middelalderfestival[4] og Øyafestivalen[5] er to årlige begivenheder, der afholdes i Middelalderparken. Siden 2014 har Middelalderfestivalen dog foregår på Akershus slot.

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

59°54′12″N 10°45′44″Ø

Norsk geografiSpire
Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.