Mikhail Gerdzjikov
Mikhail Ivanov Gerdzjikov (bulgarsk: Михаил Иванов Герджиков tr. Mikhail Ivanov Gerdzjikov ; født i 26. januar 1877 i Plovdiv, Det Osmanniske Rige død 18. marts 1947 i Sofia, Folkerepublikken Bulgarien) var en bulgarsk revolutionær og anarkist. Han studerede på det franske universitet i Plovdiv, hvor han fik kælenavnet "Michel". Han startede sine revolutionære aktiviteter som student i 1893, som leder af den Hemmelige Makedonske Revolutionære Komite.[2] Senere studerede han i Schweiz (Lausanne og Geneve), hvor han knyttede tætte forbindelser med de revolutionære immigranter og etablerede den såkaldte Geneve-gruppe, en udløber af den hemmelige komite.
| Mikhail Gerdzjikov | |
|---|---|
![]() | |
| Personlig information | |
| Født |
Михаил Иванов Герджиков 26. januar 1877, 1877 Plovdiv, Bulgarien |
| Død |
18. marts 1947, 1947 Sofia, Bulgarien |
| Gravsted |
Sofias centrale begravelsesplads |
| Far |
Ivan Gerdzjikov |
| Ægtefælle |
Janka Kanevtjeva |
| Barn |
Magda Gerdzhikova[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Université de Genève |
| Medlem af |
Sammenslutningen af anarkistiske kommunister i Bulgarien, Interne makedonske revolutionære forening, Hemmelige Makedonske Revolutionære Komite, Interne makedonske revolutionære forening |
| Beskæftigelse |
Journalist, revolutionær, militærperson |
| Fagområde |
Revolution |
|
Information med symbolet | |
Gerdzjikov var under stærk anarkistisk indflydelse og afviste den nationalisme for etniske minoriteter i det Osmanniske Rige, og arbejdede for alliancer med almindelige muslimer mod Sultanatet og ideen om en Balkan Føderation. I 1899 vendte han tilbage til Balkan og arbejdede som lærer i Bitola. Gerdzjikov blev medlem af den Internationale Makedonske revolutionære Organisation og nær ven af Georgi Deltjev (Gotse Deltjev). Han var hjernen bag bondeoprøret Ilinden-Preobrazjenie i juli 1903, et oprør mod de ottomanske autoriteter i Thrakien. Gerdzjikovs styrker, ca. 2.000 dårlig bevæbnede folk, lykkedes at etablere en anarkistisk kommune. I 1919 blev Sammenslutningen af anarkistiske kommunister i Bulgarien oprettet på en kongres, der blev åbnet af Gerdzjikov. I 1925 var han blandt grundlæggerne af den Interne makedonske revolutionære forening i Wien.
Gerdzjikov havde store forventninger til det nye socialistiske styre efter 1944, men blev hurtigt skuffet over det nye regime. Han døde i 1947 i Sofia.
Referencer
- Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- van der Walt, Lucien; Schmidt, Michael (2009). Black Flame: The Revolutionary Class Politics of Anarchism and Syndicalism. AK Press. s. 317. ISBN 1-904859-16-X.
