Mikhail Lomonosov

Mikhail Vasiljevitj Lomonosov (russisk: Михаил Васильевич Ломоносов, født 8. (juliansk kalender)/19. (gregoriansk kalender) november 1711 i Misjaninskaja, i dag Lomonosovo, ved Kholmogory i Arkhangelsk oblast), død 4./15. april 1765 i St. Petersborg) var en russisk polyhistor, videnskabsmand og forfatter, som bidrog kraftigt til udviklingen af litteratur, pædagogik og naturvidenskab. En af hans opdagelser var Venus' atmosfære.

Mikhail Lomonosov
Personlig information
Født	8. november 1711 Мишанинская[1], Rusland
Død	4. april 1765 (53 år) Sankt Petersborg, Rusland
Dødsårsag	Kræft
Gravsted	Lasarevskoje kirkegård, Sankt Petersborg
Far	Vasilij Dorofejevitj Lomonosov
Mor	Jelena Ivanovna Sivkova
Ægtefælle	Elisabeth Christine Zilch
Barn	Jelena Mikhajlovna Lomonosova
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Philipps-Universität Marburg (1736-1739), Slavisk-græsk-latinske akademi (1731-1734), Kijev-Mohyla akademi (1734-1735), Akademisk Universitet ved Sankt Petersborg Akademiet for for videnskab (1736-1736), Technische Universität Bergakademie Freiberg
Elev af	Christian Wolff, Johann Friedrich Henckel
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1760), Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Det kejserlige kunstakademi (fra 1763), Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Kunstmaler, astronom, sprogforsker, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, historiker, opfinder, mosaikkunstner, oversætter med flere
Fagområde	Metallurgi, kemi, historie, astronomi, filologi med flere
Arbejdsgiver	Moskvas statsuniversitet, Philipps-Universität Marburg, Sankt Petersborgs Statsuniversitet, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab
Elever	Stepan Rumovskij
Påvirket af	Christian Wolff
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans kundskabsfelt omfattede blandt andet kemi, fysik, mineralogi, historie, kunst, filologi og optiske instrumenter. Lomonosov var også poet og skabte grundlaget for det moderne russiske litterære sprog.