Min A-kasse

Min A-kasse er en tværfaglig arbejdsløshedskasse, der har kontorer i hele Danmark. A-kassen blev stiftet i 1914 under navnet STA, inden den i 2010 skiftede navn til Min A-kasse. A-kassen er en af Danmarks ældste a-kasser og har i dag mere end 84.000 medlemmer.

Min A-kasse's kontor i Aalborg ligger i samme bygning som bl.a. en køkkenforretning.

Min A-kasse samarbejder med 14 faglige organisationer, fx PROSA, Business Danmark, Dansk Jernbaneforbund, Fængselsforbundet, Serviceforbundet, Flyvevåbnets Konstabelforening og Forbundet af Tjenestemænd ved Fødevare- og Undervisningsministeriet. Man kan optages som fuldtids- og deltidsmedlem og som studerende.

Historie

Min A-kasse blev stiftet som STA i 1914 af 77 telefonfolk på Lolland-Falster og er dermed en af landets ældste a-kasser. STA stod oprindeligt for ’Statstjenestemændenes og Telefonstandens A-kasse’, og STA var primært en a-kasse for statstjenestemænd.

I maj 2012 ændredes a-kassens vedtægter, således at Min A-kasse foruden sin hidtidige status som tværfaglig, og dermed for alle lønmodtagere uanset job eller uddannelse, tillige kan optage selvstændige erhvervsdrivende.

Mærkesager og værdier

Min A-Kasse sætter den personlige relation til medlemmerne først. Det betyder, at man hos Min A-kasse får en personlig rådgiver, der hjælper medlemmet med at navigere gennem beskæftigelsessystemets regler. Det gælder uanset deres job, og hvor de er i livet. Min A-kasse er nemlig en a-kasse for alle lønmodtagere og har både bredt branchekendskab og specialister med dyb viden om arbejdsmarkedets mange sektorer.

Aalborg-kontoret ligger i den bydel, som hedder City-Syd.

Politisk ledelse

Min A-kasse har en demokratisk valgt bestyrelse, som i nært samarbejde med a-kassens personale driver forretningen. Den daglige ledelse forestås af a-kassens direktør i tæt samarbejde med forretningsudvalget.

Struktur

Min A-kasse har kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, København, Rødovre, Næstved og Valby. Den 1. januar 2017 havde a-kassen ca. 90.000 medlemmer, som var beskæftiget som selvstændige erhvervsdrivende eller lønmodtagere i en lang række brancher.

Forhold til kunderne

STA / Min A-kasse blev i Arbejdsdirektoratets benchmarking af a-kasserne i Danmark i november 2009 for tredje gang i træk kåret til den a-kasse i Danmark, der har de mest tilfredse medlemmer [1]. De to tidligere benchmarks var i 2007 og 2005 (dengang var det som a-kassen STA). I arbejdsdirektoratets første benchmark fra 2003, blev STA nummer 2. Efter disse målinger er ophørt, gennemfører a-kassen benchmark-målinger i samarbejde med en række andre a-kasser. Disse er dog ikke offentligt tilgængelige. Se i stedet TrustPilot.

Tidslinje

  • 1914: STA (Min A-kasse) stiftes
  • 2010: STA skifter navn til Min A-kasse
  • 2010: Min A-kasse fusionerer med PROSA og Merkonomernes A-kasse
  • 2015: Min A-kasse fusionerer med Business Danmark
  • 2017: Min A-kasse fusionerer med Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. "Medlemstilfredshedsundersøgelsen fra Arbejdsdirektoratet". Arkiveret fra originalen 19. december 2011. Hentet 24. september 2012.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.