Mogadishu
Mogadishu (tidligere også stavet Mogadiscio; Muqdisho på somali) er Somalias hovedstad og største by beliggende ved det Indiske Ocean. Byen har 2.120.000(2015) indbyggere.
| Mogadishu مقديشو | |
|---|---|
![]() | |
| Overblik | |
| Land |
|
| UN/LOCODE |
SOMGQ |
| Demografi | |
| Indbyggere |
2.120.000 (2015) |
| - Areal | 91,0 km² |
| - Befolkningstæthed | 23.297 pr. km² |
| Andet | |
| Tidszone |
UTC+3 |
| Højde m.o.h. |
9 m |
| Oversigtskort | |
![]() Mogadishu Mogadishus beliggenhed i Somalia 2°02′21″N 45°20′31″Ø | |
Mogadishu er en havneby, og den har været et handels- og finanscenter. Der en vejforbindelse til Kenya og Etiopien og international lufthavn.
Historie
Mogadishu blev anlagt af arabere omkring år 900 og var i det 12. århundrede blevet et vigtigt handelscenter på Afrikas østkyst. Byen blev besøgt af den kinesiske opdagelsesrejsende Zheng He i begyndelsen af det 15. århundrede. I det 16. århundrede kom byen under portugisisk kontrol.
I 1871 blev Mogadishu erobret af sultanen af Zanzibar som lejede den til Italien i 1892. Italien købte byen i 1905 og gjorde den til hovedstad i Italiensk Somaliland[1].. Mogadishu blev under 2. verdenskrig indtaget af britiske tropper fra Kenya.
I den somaliske borgerkrig blev byen indtaget af oprørere i 1990. Voldsomme kampe mellem forskellige klanhære ødelagde store dele af byen i 1991 og 1992. Der var udstationeret fredsbevarende FN-styrker fra 1992 til 1995 (Operation Restore Hope og Operation Continue Hope).
3. oktober 1993 endte en amerikansk militæraktion, Slaget i Mogadishu mod nogle af krigsherren Mohammed Farah Aidids folk med en katastrofe set fra USA's synspunkt med 19 dræbte og flere sårede amerikanere. Begivenhederne den dag blev senere dramatiseret i romanen og filmen Black Hawk Down.
Siden Maj 2008 har der været voldsom stigning af vold. Volden eskalerede til flere selvmordsbombe-angreb. Dette forårsagede et stort mennesketab.

Mogadishu er fortsat i dag en af verdens farligste byer da klanstridighederne stadig foregår.
Klima
| Vejr for Mogadishu, Somalia | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
| Gennemsnitlig maks °C | 30,2 | 30,7 | 32 | 32,9 | 31,8 | 29,9 | 28,8 | 28,9 | 29,7 | 30,5 | 30,8 | 30,6 | 30,57 |
| Gennemsnitlig °C | 26,3 | 26,6 | 28,2 | 29 | 28,1 | 26,6 | 25,8 | 25,8 | 26,4 | 27,2 | 27,2 | 26,9 | 27,01 |
| Gennemsnitlig min °C | 22,4 | 22,5 | 24,4 | 25,1 | 24,5 | 23,4 | 22,9 | 22,7 | 23,1 | 23,9 | 23,7 | 23 | 23,47 |
| Gennemsnitlig nedbør mm | 1 | 1 | 4 | 68 | 77 | 80 | 61 | 33 | 15 | 36 | 76 | 14 | 466 |
| Kilde: Weltwetter Spiegel Online (RH & sun)[2] (tysk) | |||||||||||||
Referencer
- Italien Mogadishu
- "Wetter im Detail: Klimadaten". BBC Weather. Hentet 11. april 2012.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| | Spire Denne artikel om somalisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

