Morten Hansen (politiker)

Morten Hansen (født 1. januar 1821 i Herringsløse ved Roskilde, død 2. september 1901) var en dansk gårdmand og politiker.[1]

For alternative betydninger, se Morten Hansen. (Se også artikler, som begynder med Morten Hansen)

Hansen var søn af gårdejer og sognefoged Hans Mortensen. Han købte i en gård Hove i Smørum Sogn i 1851 og var medlem af sogneforstanderskabet 1854-1867 og af skolekommissionen 1868-1873.[1]

I vintrene 1850-1852 holdt han sammen folketingsmand Niels Andersen, Smørum aftenskole for unge i Smørum Sogn.[2]

Han stillede op til folketingsvalget 1852 i København Amts 3. valgkreds (Roskildekredsen), men tabte til gårdmand Hans Nielsen. Han blev valgt i kredsen ved valget 26. februar 1853, og blev genvalgt ved valgene i maj 1853 og 1854. Ved valget i 1855 tabte han igen til Hans Nielsen. Senere blev førnævnte Niels Andersen valgt i Roskildekredsen, og Morten Hansen stillede ikke op igen før til suppleringsvalget som blev afholdt i januar 1868 efter Andersens død, men tabte her til grosserer A. Hage.[1]

Referencer

  1. Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 196
  2. Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 16
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.