Næstelsø

Næstelsø er en landsby med knap 200 indbyggere, beliggende 4 km nord for Mogenstrup og 7 km sydøst for Næstved. Landsbyen hører til Næstved Kommune og ligger i Region Sjælland. I 1970-2006 hørte landsbyen til Fladså Kommune.

Næstelsø
Det vestlige gadekær Det østlige gadekær

Næstelsø Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Næstved Kommune
Sogn Næstelsø Sogn
Postnr. 4700 Næstved
Demografi
Kommunen 84.574 indbyggere (2023)[1] (2023)
 - Areal 681,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Næstelsø ligger i Sjælland
Næstelsø
Næstelsø
Næstelsøs beliggenhed 55°12′32″N 11°50′36″Ø

Næstelsø hører til Næstelsø Sogn. Næstelsø Kirke og præstegård ligger i den sydøstlige ende af landsbyen.

Faciliteter

Næstelsø har bevaret et typisk landsbymiljø med hele to gadekær, omgivet af gårde og store træer. Landsbyen har en sportsplads.

Historie

Mod vest afgrænses landsbyen af en gravhøj.

I 1898 beskrives Næstelsø således: "Nestelsø (Nestelshowgh) med Kirke, Præstegd. og Skole;"[2]

Skolerne

På Holmevej i den østlige ende af landsbyen ligger de tidligere skoler: Den stråtækte degneskole, som blev opført i 1854 og fungerede indtil 1926, hvor den blev afløst af Næstelsø gamle skole.

Jernbanen

Næstelsø havde trinbræt[3] med læssespor og svinefold på Næstved-Præstø-Mern Banen (1900-61).[4] Trinbrættet lå ½ km nord for landsbyen.

Genforeningssten

Hvor Kirkestræde munder ud i Holmevej står en sten, der blev afsløret 9. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.[5]

Noter

  1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. Nestelsø Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898), s. 915
  3. Betegnes som holdeplads på det lave målebordsblad
  4. EVP (Erik V. Pedersen): NPMB - Stationer.
  5. Danmarks genforeningssten: Næstelsø

Eksterne kilder/henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.