Nationale industriminder

Begrebet nationalt industriminde opstod 2006-07 da Kulturarvstyrelsen udpegede 25 industriminder som national kulturarv. I Danmark har industrialiseringen været afgørende for de sidste 150 års historie og for det samfund vi har i dag. Derfor gennemførte Kulturarvsstyrelsen udpegningen. Tilsammen fortæller de om afgørende træk i industriens udvikling og Danmarks forandring til industrisamfund mellem 1840 og 1970.

En del af grundlaget for udpegningen var 161 industriminder af regional betydning, som museer og kulturmiljøråd havde beskrevet i rapporter om de vigtigste industriminder inden for deres respektive områder, hvilket var de daværende amter. Rapporterne blev i sin tid samlet på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.[1]

Udpegningen af industriminderne har ikke nogen juridiske konsekvenser for virksomhederne. Målet er at understrege virksomhedernes betydning for den danske kulturarv og er en opfordring til, at der ved den fremtidige udvikling i videst muligt omfang tages hensyn hertil.

Liste

Navn	Lokation	År	Beskrivelse	Refs
Holmen	København	1790'erne	Tidligere flådeværft	Ref
Mølleåen	Nordsjælland	1149 ca. 1140	Å nord for København med mange tidlige industrier, inklusive Brede Værk og Raadvad	Ref
Frederiksværk	Nordsjælland	1750	Industriby grundlagt af Johan Frederik Classen i 1750	Ref
Carlsberg Byen	København	1840s	Carlsbergs oprindelige bryggeri grundlagt af J. C. Jacobsen	Ref
Tasso/Albani Site	Odense	1850s	Tidligere sted for jernværk grundlagt i 1856 (Tasso) og bryggeri i 1859 (Albani), der rummer en kombination af industribygninger og arbejderboliger	Ref
Rud. Rasmussens Snedkeri	København	1876	Stadig fungerende møbelproducent, der blev grundlagt ca. 1876 af Rudolf Rasmussen på Nørrebro i København	Ref
Holeby Sukkerfabrik	Lolland	1874	Tidligere sukkerfabrik i Holeby der fungerede fra 1874 til 1959	Ref
Andelsmejeriet i Hjedding	Sønderjylland	1882	Danmarks første andelsmejeri, grundlagt i Hjedding nær Varde i 1882	Ref
Bornholms Råstofindustri	Bornholm		Bornholms granit-, sandsten-, kul- og kaolinit-brud der ikke findes andre steder i Danmark	Ref
Grøns Pakhus	København	1863	Danmarks første varehus, der blev etableret på Holmens Kanal af M. E. Grøn i 1863	Ref
Københavns Vandværk	København	1859	Danmarks første moderne vandværk, der åbnede 1859	Ref
Esbjerg Dokhavn og fyrsystem	Esbjerg			Ref
København-Korsør-banen	Sjælland	1847	Danmarks første jernbane åbnede i to stadier i 1847 (København-Roskilde) og1856 (Roskilde-Korsør)	Ref
Kødbyen	København	1879	Københavns kødgrossist-område, der åbnede i 1879 (Den Brune Kødby) og senere udvidet adskillige gange, inklusive i 1932 (Den Hvide Kødby)	Ref
Cathrinesminde Teglværk	Sønderjylland		Teglværk med ringovn fra 1892	Ref
Aalborg Portland	Aalborg		Cementfabrik etableret i 1889	Ref
De Danske Spritfabrikker	Aalborg	1931	Industrikompleks opført i 1931 efter tegninger af Alfred Cock-Clausen	Ref
H.C. Ørstedværket	København	1920	Danmarks første kraftværk, der brugte vekselstrøm	Ref
De Fem Søstre	Aarhus	1927	Siloer i Aarhus Havn	Ref
Danfoss	Sønderjylland	1931	Fabrik grundlagt i 1931 af Mads Clausen	Ref
Håndværkerbyen i Valby	København	1931	Udviklingsområde til små virksomheder etableret efter anden verdenskrig i Valby	Ref
Lindøværftet og Munkebo	Odense	1959	Skibsværft fra 1859 og tilhørende boligområde	Ref
Novozymes	København	1935	Novos første fabrik opført fra 1935–1969, tegnet af Arne Jacobsen	Ref
Hernings tekstilindustri	Midtjylland			Ref
Coop Danmark i Albertslund	København	1963	FDBs hovedkvarter og lager i Albertslund	Ref

Se også

Industribygninger i Danmark

Eksterne henvisninger

Industri, Industri – 25 stk. dansk kulurarv, Kulturarvsstyrelsen og Gads Forlag 2007.
Industrikultur på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, bl.a. med præsentation af de 25 nationale industriminder
På Kulturarvsstyrelsens webside fandtes i sin tid en oversigt over de 161 regionale industriminder Arkiveret 30. december 2008 hos Wayback Machine.

Kulturarvsstyrelsen hjemmeside. Arkiveret 2. april 2010 hos Wayback Machine

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

[1] Kulturarvsstyrelsen hjemmeside. Arkiveret 2. april 2010 hos Wayback Machine