Natriumlaurylsulfat

Natriumlaurylsulfat anvendes i lave koncentrationer i tandpasta, shampoo og barberskum og i meget høje koncentrationer i industrielle produkter såsom motorrens, gulvrens og bilvaskesæber. Herudover benyttes natriumlaurylsulfat i biokemiske laboratorier til at denaturere proteiner der skal undersøges ved hjælp af metoden SDS-PAGE (gelelektroforese).

I tandpasta, shampo og barberskum anvendes natriumlaurylsulfat på grund af sin skumdannende og rengørende effekt. I tandpasta hjælper natriumlaurylsulfat til at løsne/fjerne belægninger på tænderne, idet stoffet har en emulgerende effekt på bakteriebelægninger på tændernes overflade, således at tandbørstningen gøres lettere og mere effektiv. Herudover forøger natriumlaurylsulfat tandpastaens smag.

Natriumlaurylsulfat i tandpasta har været under mistanke for at være en medvirkende årsag til forekomst af blister/ after i munden. Mistanken skyldes, at hvis NLS tilsættes i kosmetiske produkter i højere koncentrationer end de 2 %, der maksimalt er indeholdt i tandpasta, kan det medføre irritation af hud og slimhinder. I tandpasta har NLS været anvendt som skummemiddel i mere end 50 år og er godkendt af sundhedsmyndigheder verden over, da koncentrationen af NLS i tandpasta er lav (under 2 %), kontakttiden kort og mængden af NLS i munden efter tandbørstning er mindst 100 gange mindre end den mængde, der skal til for at udløse en hudirritation. [1]

Undersøgelser, der har søgt at klarlægge, om der er en sammenhæng mellem blister/ after og brugen af tandpasta med NLS har divergerende resultater.[2][3][4][5] Der er derfor ikke videnskabeligt grundlag for at konkludere, at NLS udgør et problem for personer, der ikke i forvejen har problemer med slimhinden i munden.