Nattens Gaspard
Nattens Gaspard (fransk: Gaspard de la nuit) med undertitlen Fantasier i Rembrandts og Callots manér er en samling prosadigte skrevet af den franske digter Aloysius Bertrand (1807-1841), og udgivet posthumt i 1842 af forfatterens ven og velynder, David d'Angers.
Gaspard de la nuit (1842)
Værket betragtes som genrens første eksempel og inspirerede Charles Baudelaire til at skrive Parisisk Spleen.[1] Senere fik det stor betydning for blandt andre Stéphane Mallarmés digtning og for André Breton, der besang Bertrand i det første surrealistiske manifest (Manifeste du surréalisme, 1924).
Maurice Ravel har endvidere skrevet en berømt klaversuite over værket, Gaspard de la nuit: Trois poèmes pour piano d'après Aloysius Bertrand (1908).
Referencer
- Baudelaire i værkets dedikation (Wikisource) til forlæggeren Arsène Houssaye.
Eksterne henvisninger
- Gaspard de la nuit (på fransk). Wikisource.
- Nattens Gaspard (på dansk). Bibliotek.dk.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.