Nazran

Bebyggelsen har i det mindste eksisterer siden 1800-tallet. Oprindeligt var den en kaukasisk bjerglandsby. Navnet stammer i følge en legende fra den første bosætter, der hed Njassar.

Fra 1944 til 1957 var bosættelsen en del af Nordossetiske ASSR og hed på den tid Kosta-Khetagurovo til ære for den populære osetiske digter Konstantin (Kostá) Levánovitj Khetagúrov. I 1967 fik Nazran, der nu var en del af den Tsjetsjenske-Ingusetiske ASSR, bystatus.

Med udskillelsen af Ingusjetien fra Tjetjenien i 1992 blev Nazran hovedstad i republikken, men siden december 2002 har den nybyggede by Magas været det officielle regeringssæde seks kilometer fra Nazran. I juni 2004 var der et alvorligt terrorangreb i Ingusjetien. Både soldater og medarbejdere ved offentlige anklagemyndighed og FSB blev skudt.

Indenrigsministeriet og hovedkvarteret for grænsepolitiet i Nazran blev stormet og indenrigsministeren, Abukar Kostojew, og hans stedfortræder, ministeren for sundhed Dschabrail Kostojew og FN-ansatte blev dræbt. Efter ca. 7 timers kamp kunne sikkerhedsstyrkerne slå de tjetjenske terrorister tilbage. Flere tusinde soldater fra de russiske styrker blev sendt til Nazran. Ved angrebet blev 90 mennesker dræbt.

I Nazran er der blandt andet en beton- og legeringsfabrik, men generelt spiller industrien en underordnet rolle i forhold til landbruget.

Byen ligger ved Kavkaz-hovedvejen M29, der løber fra Krasnodar kraj til Dagestan, og har også en jernbaneforbindelse.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nazran

Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.