Niels Due Jensen
Niels Due Jensen (født 8. marts 1943) er en dansk erhvervsleder. Han har været koncernchef for Grundfos fra 1977 indtil 2003. I perioden 2003-2011 var han formand for bestyrelsen i Grundfos Holding AG og Grundfos Management A/S samt næstformand i Poul Due Jensens Fond. Fra 2011 til 2018 var han formand for Poul Due Jensens Fond, som er hovedejeren af Grundfos-koncernen.
| Niels Due Jensen | |
|---|---|
| Født |
8. marts 1943 (81 år) |
| Bopæl |
Bjerringbro |
| Far |
Poul Due Jensen |
| Barn |
Poul Due Jensen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Maskiningeniør, designer |
| Arbejdsgiver |
Grundfos |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Æreshåndværker (1995) |
|
Information med symbolet | |
Han er søn af fabrikant Poul Due Jensen, blev udlært maskinarbejder og maskiningeniør fra Århus Teknikum, begyndte i lære på familievirksomheden Grundfos i 1960 og blev i 1974 direktør.
Han er medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og af repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank og blev i 2010 Kommandør af Dannebrog. Due Jensen er desuden bestyrelsesformand for DUBA-B8 A/S, Bjerringbro Savværk Holding A/S, Ormstrup Gods A/S og Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Han ejer herregården Ormstrup, er gift med Minna Due Jensen og har to børn, Poul og Annette Due Jensen.