Niels Erik Søndergaard

Niels Erik Søndergaard (født 30. januar 1964) er Talent- og Sportschef for AC Horsens. Han har også tidligere besiddet roller som Sportsdirektør, Ungdomselitechef og direktør i Esbjerg forenede boldklubber og har ligeledes været spiller og anfører i klubben.

Han spillede en enkelt sæson i Ikast fs, inden de sammensluttede sig med Herning KFUM og blev til FC Midtjylland. Han har spillet 24 U-landsholdskampe, heraf 7 på U21-landsholdet. Han blev i 1998 den første fuldtidsansatte I EfB nogensinde, da han blev ansat som direktør i klubben. Efter at ishockey blev en idrætsgren under klubben, tiltrådte han den 1. december 2005 stillingen som sportsdirektør for fodboldafdelingen, efter at have været direktør i klubben siden 1998. Han forlod i sommeren 2020 EfB efter 40 år i klubben, til fordel for AC Horsens.

Niels Erik Søndergård spillede næsten hele sin aktive karriere i EfB, hvor han var anfører og bl.a. var med i pokalfinalen i 1985 som Esbjerg fB tabte med 2-3 til Lyngby Boldklub, bortset fra en enkelt sæson hvor han spillede for Ikast fs. Han nåede 357 kampe med 19 mål til følge i EfB trøjen, som gør ham til den spiller med 10. flest kampe i klubbens historie. Han var en alsidig spiller, som gjorde sig mest på den defensive midtbane eller som venstre fløj.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.