Niels Peder Kristensen
Niels Peder Kristensen (født 2. marts 1943, død 6. december 2014 i København[1]) var en dansk zoolog, professor og dr.scient. som var en international førende forsker inden for insekters udviklingshistorie.[2]
| Niels Peder Kristensen | |
|---|---|
| Født |
2. marts 1943 København, Danmark |
| Død |
6. december 2014 (71 år) København, Danmark |
| Far |
Thorkil Kristensen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole, Københavns Universitet |
| Medlem af |
Videnskabernes Selskab, Entomologisk Forening |
| Beskæftigelse |
Entomolog, zoolog |
| Fagområde |
Entomologi, zoologi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Linnémedaljen (2014) |
|
Information med symbolet | |
Niels Peder Kristensen var søn af tidligere finansminister Thorkil Kristensen og Ellen Christine Kristensen (født Nielsen).[1] Han var interesseret i insekter fra barnsben af og besøgte som dreng regelmæssigt den entomologiske afdeling på Zoologisk Museum og blev medlem af Entomologisk Forening.[2] Han blev student fra Birkerød Statsskole i 1961 og begyndte derefter at læse biologi på Københavns Universitet. Han skrev sin første videnskabelige artikel om danske cikader som student i 1965. I studieåret 1966–67 var han udvekslingsstudent på University of Bristol i England hvor han studerede under entomologen professor Howard E. Hinton og lærte at bruge scanning-elektronmikroskopi.[1] Han blev mag.scient. i 1968 og blev ansat som amanuensis på Zoologisk Museum.[1] Han blev lektor ved museet i 1972, var dets bestyrer 1986-1989 og professor i systematisk entomologi 1995-2013. Han var desuden zoologichef for Statens Naturhistoriske Museum fra 2004 til 2006.[3] Han blev doktor i 1984[2]
Hans hovedforskningsområde var sommerfugle,[2] og han redigerede to bind om sommerfugle i Handbook of Zoology (1998 og 2003).[1] Han gjorde sig også bemærket inden for andre områder af entomologi. Hans artikel "The phylogeny of hexapod ‘orders’. A critical review of recent accounts" fra 1975 blev i 2005 af entomologerne Grimaldi og Engel betegnet som "måske den vigtigste enkeltstående artikel i systematisk entomologi".[1] Kristensen var i 2004 medforfatter til beskrivelsen af insektordenen Mantophasmatodea, den var første nye insektorden beskrevet siden 1914.[1]
Han skrev også mange bøger og artikler. Mange videnskabelige bøger gjorde ham kendt uden for Danmark, og i Danmark blev Systematisk Entomologi fra 1974 i mange år brugt lærebog i undervisningen på Københavns Universitet.[1]
Kristensen var formand for Entomologisk Forening 1889-1999. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi, foruden en række selskaber uden for Danmark.[1]
Referencer
- Thomas J. Simonsen; Ole Karsholt; Malcolm Scoble (12. maj 2015), "In Memoriam: Niels Peder Kristensen (1943–2014)", Nota Lepidopterologica, vol. 38, no. 1, s. 89-102, doi:10.3897/nl.38.4816
- Jens Ejsing (9. december 2014), "Sommerfuglenes herre er død", Berlingske, hentet 23. februar 2023
- Henrik Enghoff; Lars Serritslev (7. maj 2020), "Niels Peder Kristensen", Den Store Danske, hentet 23. februar 2023 – via Lex.dk