Niels Petersen (gymnast)
Niels Knudsen Petersen (født 12. juli 1885 i København, død 29. august 1961 i Søllerød[1]) var en dansk gymnast, som deltog i de olympiske mellemlege 1906 samt de olympiske lege 1908 og 1912.

For andre personer med samme navn, se Niels Petersen.
| Niels Petersen | |
|---|---|
| Født |
12. juli 1885 København, Danmark |
| Død |
29. august 1961 (76 år) Søllerød, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Redskabsgymnast |
| Deltog i |
Sommer-OL 1908, Sommer-OL 1912 |
|
Information med symbolet | |
Ved mellemlegene i 1906 i Athen var Niels Petersen en del af det 20 mandshold, der vandt sølvmedalje i holdgymnastik. Ved legene i 1908 var han med på det tilsvarende hold, der opnåede en fjerdeplads i samme disciplin, og fire år senere vandt han sammen med 19 andre danske deltagere bronzemedalje i holdgymnastik efter frit system,[1] Desuden deltog han i 1912 i den individuelle samlede konkurrence, hvor han blev en delt nummer 34.[1]
I holdkonkurrencen i 1906 deltog seks hold, og vinderne blev Norge med 19,00 point, mens Danmark på andenpladsen fik 18,00 point og et italiensk hold fra Pistoja/Firenze blev treer med 16,71 point.[2] Ved konkurrencen i 1908 deltog otte hold, og Danmark måtte se sig besejret af Sverige, Norge og Finland.[3] Ved OL i 1912 kæmpede fem hold, og her vandt Norge med 22,85 point foran Finland med 21,85 og Danmarks 21,25.[4]
Referencer
- "Niels Petersen". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 18. april 2020. Hentet 9. november 2018.
- "Gymnastics at the 1906 Athina Summer Games: Men's Team All-Around". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 17. april 2020. Hentet 9. november 2018.
- "Gymnastics at the 1908 London Summer Games: Men's Team All-Around". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 17. april 2020. Hentet 9. november 2018.
- "Gymnastics at the 1912 Stockholm Summer Games: Men's Team All-Around, Free System". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 17. april 2020. Hentet 9. november 2018.
| | Spire Denne biografi om en gymnast er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |