Nivå (å)

Nivå er en omkring 7,5 kilometer lang å, der løber ud i Øresund ved byen Nivå. Den kommer fra Grønholt Hegn nord for Karlebo, og løber mod øst. Ved Jellebro løber den under en bro fra 1787 der bærer Brønsholm Kongevej; over buen står Christian 7.s navnetræk. Den får ved Nivå Mølle tilløb fra Usserød Å der kommer fra syd, og afvander Sjælsø og området der omkring. Den fortsætter videre mod øst, under en granitbro med jernbanen, forbi Nivaagaards Teglværk, og løber ud i Nivå Bugt ved Nivå Bugt Strandenge syd for Nivå Havn og Strandpark.

Nivå ved Nivågård Teglværk
Nivå ved sit udløb i Nivå Bugt Strandenge

Tilløb

Nivåen har tilløb fra[1]:

  • Krydsmose sydvest for Lønholt
  • Stormose sydvest for Lønholt
  • Grønholt å sydøst for Lønholt
  • Bassebæk fra syd
  • Usserød Å fra syd
  • Langstrup Å fra nord
  • Langstrup Mose fra nord
  • Lønholt Mose fra nord

Fredning

I 1950, efter Strandvejens forlægning over engene langs Nivå Bugt, blev området mellem vejen og vandet fredet.[2] I 1988 blev denne fredning udvidet til at omfatte en større såkaldt landskabskile mellem Nivå-Niverød byområde mod nord og Kokkedal byområde mod syd, hvilket fredede område derved kom til at omfatte Nivåen på en væsentlig del af dennes forløb.[3][4]

Fugle

Nivåens udløb anses af ornitologer som en vigtig træklokalitet for ikke-ynglende vandfugle, rovfugle og dagtrækkende landfugle.[5]

Ved Nivåens udløb er blandt andet konstateret følgende fuglearter: Isfugl. knopsvane, sangsvane, gravand, gråand, troldand, hvinand, mudderklire, almindelig ryle, musvåge, spurvehøg, Havørn, fiskeørn, ringdue, krage, allike, drosler.[6]

Noter

  1. Geodætisk Institut: diverse målebordsblade
  2. Dahl, s. 24f
  3. "Grøn kile langs Øresund fredet" (Frederiksborg Amts Avis, 23.12.1988)
  4. Nivå ådal på fredninger.dk
  5. Ferdinand, s. 190
  6. Ferdinand, s. 190, 334

Litteratur

  • Knud Dahl: Fredede områder og statsskove. Øerne; Danmarks Naturfredningsforening 1988; ISBN 87-87030-35-7
  • Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter, Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Eksterne henvisninger

55°55′47.38″N 12°31′19.3″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.