Gruppeløse i Europa-Parlamentet

Gruppeløse (fransk: Non-Inscrits forkortet NI; engelsk: Non-Attached Members, forkortet NA[1]) er medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP), som ikke er med i nogle anerkendte politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Europaparlamentsmedlemmerne kan være medlem af et nationalt parti eller et europæisk parti, men for at etablere en politisk gruppe i Europa-Parlamentet skal der være mindst 25 EP-medlemmer fra mindst syv forskellige medlemsstater. Gruppemedlemsskab giver adgang til økonomiske midler og udvalgsposter, men medlemmerne vil være ideologisk bundne.

Spændet i de politiske ideologier blandt gruppeløse spænder fra socialliberalisme til populisme, konservatisme, nationalkonservatisme og nationalisme. Til trods for dette var de fleste gruppeløse i 2009 stærkt højreorienterede.[2]

I 2014 var der omkring 30 gruppeløse Europaparlamentsmedlemmer.

Fra 1999-2004 havde Danmark tre gruppeløse EP-medlemmer fra JuniBevægelsen.

Kilder

  1. Det franske navn er officielt og fremherskende, ligeledes er det engelske navn officielt, men mindre benyttet.
  2. Who do you think you are kidding...?
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.