Nordvest FC
Nordvest Football Club (forkortet Nordvest FC, NVFC) var en dansk fodboldklub, hjemmehørende i den nordvestsjællandske by, Holbæk. Klubbens 1. seniorhold afviklede deres hjemmebanekampe på Holbæk Stadion. Nordvest FC blev stiftet den 1. juli 2008 som den professionelle overbygning på Holbæk Bold- og Idrætsforening (HBI) og repræsenterede Holbæk B&I's førstehold med virkning fra 2008/09-sæsonen.
| Nordvest FC | ||||
|---|---|---|---|---|
| Klubdetaljer | ||||
| Fulde navn | Nordvest Football Club | |||
| Kaldenavn(e) | Nordvestsjællands stolthed | |||
| Grundlagt | 1. juli 2008 | |||
| Ophørt | 30. juni 2014 | |||
| Forbund | DBU (lokalunion: SBU) | |||
| Hjemmebane |
Holbæk Stadion | |||
| Kapacitet | 10500 tilskuere (1100 sæder) | |||
| Formand | Brian Jensen | |||
| Cheftræner | Mogens Krogh | |||
| Liga 2013/14 | 2. division Øst (6. plads) | |||
| Andet | ||||
| CVR-nummer | 31473039 | |||
| Websted | http://nvfc.dk/ | |||
| ||||
|
Infoboks opdateret: 1. juli 2014 | ||||
1.+2. holdet samt U-21, U-19, U-17 spillede i lilla trøjer og shorts samt hvide strømper hjemme, og sorte trøjer og shorts ude.
I februar 2014 blev det gjort klart, at overbygningen ville blive opløst ved udgangen af 2013-14-sæsonen. Klubbens førstehold vendte derefter tilbage til navnet Holbæk Bold- og Idrætsforening.[1]
Fodboldafdelingens trup
A-Truppen
Nordvest FC truppen som den så ud den 5. august 2013.[2]
|
Kendte spillere
- Christian Poulsen
- Nicolai Stokholm
- Gilberto Macena
- Clement Kafwafwa
- Niels Tune
- Benno Larsen
- Jørgen Jørgensen
Resultater
Nordvest FC skabte i 2008-09-sæsonen en stor pokal-overraskelse, da klubben nåede semifinalen, ved blandt andet at besejre Superligaholdene SønderjyskE med 1-0 og AC Horsens med 2-1. Derudover blev 1. divisionsholdet AB sendt ud efter straffesparkskonkurrence. I semifinalen tabte holdet dog til FC København, der vandt 6-1 samlet – 4-0 i Holbæk og 2-1 i Parken. I kampen i Parken scorede Stefan Håkonsson til 1-0 til vestsjællænderne.
I sæsonen 2010/2011 blev NVFC nr. 1 i 2. div. øst og skulle kæmpes om oprykningen med Blokhus FC, vinder af 2. div. vest. Kampene endte 2-2 i Holbæk og 0-0 i Blokhus, og da udemål tæller dobbelt, blev det Blokhus FC (der i dag hedder Jammerbugt FC) der rykkede op i 1. division.
Noter
- "Nordvest FC bliver fortid" Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine sn.dk, 14. februar 2014
- "FC Nordvest A-truppen" nvfc.dk, 5.august 2013
Eksterne henvisninger
- www.nvfc.dk - tidligere officiel website for Nordvest FC (fra Internet Archive)
- www.holbaek.fodboldarkiv.dk - omfattende fodboldhistorisk arkiv udarbejdet af Mads Munkholm Jensen