Oker
52°31′25″N 10°21′39″Ø Oker er en flod i den tyske delstat Niedersachsen – en biflod til Aller, som igen løber ud i Weser. Floden er 105 km lang og har sit udspring 900 moh. i bjergkæden Harzen nær grænsen til det tidligere Østtyskland. Afvandingsområdet er på 1.800 km².
| Oker | |
|---|---|
![]() Floden Schunters udløb i Oker ved Gross-Schwülper | |
| Overblik | |
| Land |
Tyskland |
| Geografi | |
| Udspring | Harzen |
- højde | ca. 910 m.o.h. |
| Udmunding | Aller ved Müden |
- højde | 43 m.o.h. |
| Bifloder | Radau, Ecker, Ilse, Altenau, Schunter, Abzucht, Wedde, Warne |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 128,3 km |
| Afvandingsareal | 1.834 km² |
| Afvandingsområde | Niedersachsen, Tyskland |
Floden er opdæmmet med dæmningen Okertalsperre i Harzgebirge. Herfra benyttes den til kanosejlads helt ned til middelalderbyen Goslar. Videre løber floden gennem storbyerne Wolfenbüttel og Braunschweig. Efter Braunschweig ledes Oker under Mittellandkanal og løber videre ud i Aller midt mellem byerne Celle og Gifhorn.
I middelalderen dannede floden grænsen mellem bispedømmerne Halberstadt (senere kurfyrstendømmet Brandenburg) og Hildesheim. Efter 1814 var Oker grænseflod mellem kongeriget Hannover i vest og henholdsvis hertugdømmet Braunschweig og kongeriget Preussen i øst. I efterkrigstiden var dele af floden også grænseflod mellem Vest- og Østtyskland.
