Ole Rømers Høj

55°41′4.69″N 12°18′7.10″Ø

Udsigt ved Ole Rømers Høj i Vridsløsemagle.

Ole Rømers Høj er en gravhøj i den østlige udkant af landsbyen Vridsløsemagle i Høje-Taastrup Kommune. Højen var indtil slutningen af 1800-tallet kendt under navnet Kongehøjen – men fik sit nuværende navn pga. astronomen Ole Rømer, der havde haft sit Observatorium Tusculanum i Vridsløsemagle i begyndelsen af 1700-tallet, og man troede, at observatoriet havde ligget på toppen af højen. Det var dog forkert, og den rigtige beliggenhed blev fundet i 1978.

Højen er over 6 meter høj og lidt under 30 meter bred, hvilket gør den til den største gravhøj i Høje-Taastrup Kommune. Da højen aldrig har været udgravet arkæologisk, kender man ikke den præcise alder, men på baggrund af form og størrelse er den sandsynligvis fra sen jernalder (år 400-800) eller vikingetiden (år 800-1050).

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.