Olga Segler
Olga Segler (31. juli 1881 i Prischt i Ukraine – 26. september 1961 i Berlin) var en af de første ofre i forbindelse med at krydse Berlinmuren, og sandsynligvis også det ældste (80 år) offer, som er kendt ved navn.[1][2]
| Olga Segler | |
|---|---|
| Født |
31. juli 1881 Ukraine |
| Død |
26. september 1961 (80 år) Berlin, Tyskland |
| Dødsårsag |
Død ved fald |
|
Information med symbolet | |

Olga Segler boede i Bernauer Straße 34. Huset lå i Østberlin, mens fortovet foran lå i Vestberlin. På grund af denne beliggenhed bestemte kommunistregimet i Østberlin, at beboerne skulle tvangsforflyttes. Olga Segler ville undgå dette og hellere flygte til datteren i Vestberlin.
25. september 1961 hoppede den 80 år gamle kvinde i et redningsnet, som blev sat op af brandvæsenet i Vestberlin for at gøre det muligt for beboerne at flygte. Hun pådrog sig ved faldet store indre skader og døde dagen efter.
Olga Segler blev bisat på Städtischer Friedhof i bydelen Reinickendorf i Vestberlin. Der står en mindetavle på dødsstedet.
Referencer
- "chronik-der-mauer.de: Biography of Olga Segler". Arkiveret fra originalen 22. august 2016. Hentet 11. august 2016.
- "berliner-mauer-gedenkstaette.de: Biography of Olga Segler". Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 29. januar 2024.