Olonkinbyen

Olonkinbyen (engelsk: Olonkin City, hollandsk: Olonkinstad) er en bebyggelse på den norske ø Jan Mayen[1]. Olonkinbyen ligger på østkysten ved Trollsletta i den sydlige del af Jan Mayen (Sør-Jan)[2] og blev åbnet i 1962.

Kort over Jan Mayen med Olonkinbyen på østkysten af Jan Mayen (Sør-Jan)
Olonkinbyen i august.

Olonkinbyen huser det personale, der opererer en vejrstation og en radiostation. I øjeblikket er der 18 indbyggere, der Olonkinbyen udgør hele øens befolkning, hvilket gør den de facto til hovedstad for Jan Mayen, men i virkeligheden er der ingen sådan. Mandskabet i bosætningen tjenestgør i 6 måneder ad gangen. Bosætningen genererer sin egen elektriske strøm via tre generatorer. Personalet betjener de norske væbnede styrkers Loran-C-station (en radiostation i LORAN-navigationssystemet, LOng Range Aid to Navigation) og Norsk Meteorologisk institutts forskningsstation [3]. Begge stationer ligger nogle kilometer fra Olonkinbyen.

Navnet Olonkinbyen har bebyggelsen efter den russisk-norske Gennadij Nikititsj Olonkin, der tjente på øen i årene 1928-1929, 1930-1931, 1933-1934 og 1935-1936 [4].

Klima

Vejr for Olonkinbyen
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C −5 −5 −5 −3 0 3 5 5 3 1 −2 −4 −1
Gennemsnitlig min °C −10 −11 −11 −9 −5 −2 0 1 −1 −4 −7 −9 −6
Gennemsnitlig nedbør cm 7,6 5,1 7,6 5,1 5,1 5,1 5,1 7,6 7,6 10 7,6 7,6 81,1
Kilde: [5]

Referencer

  1. Jan Mayen-kort Arkiveret 26. januar 2007 hos Wayback Machine, Norsk Polarinstitutt
  2. Olonkin City Arkiveret 22. maj 2006 hos Wayback Machine, Ishavsforeningen Jan Mayen
  3. Jan Mayen – met.no, Norsk Meteorologisk institutt
  4. Place Names of Svalbard Details, Norsk Polarinstitutt, geografiske navne
  5. World Climate Guide

Eksterne henvisninger

70°55′03″N 08°48′01″V

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.