Oregonstikkelsbær

Oregonstikkelsbær (Ribes divaricatum) er en busk af ribs-slægten, der stammer fra det vestlige Nordamerika.[1]

Oregonstikkelsbær
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Saxifragales (Stenbræk-ordenen)
Familie Grossulariaceae (Ribs-familien)
Slægt Ribes (Ribs-slægten)
Art R. divaricatum
Videnskabeligt artsnavn
Ribes divaricatum
Douglas
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

Busken bliver 1-4 m høj og har lange, tornede grene. Bladene er 2-6 cm med grove takker. De rødlige eller grønne blomster sidder i klynger, 2-4 ad gangen, og har støvblade, der rækker et godt stykke ud over kronbladene. De modne bær er sorte og 6-10 mm store.[1][2]

Hjemsted

Oregonstikkelsbær er udbredt over den nordamerikanske vestkyst fra Californien og nordpå til British Columbia, hvor den vokser i skovbryn, kratter og langs vandløb.[3][2] I Europa er den sjælden i vild form, men forekommer som haveplante.[1][4]

Sorter

  • Ribes divaricatum var divaricatum
  • Ribes divaricatum var parishii
  • Ribes divaricatum var pubiflorum


Søsterprojekter med yderligere information:


Portal Portal:Botanik

Referencer

  1. Mossberg, Bo (2005), Den nye nordiske flora, Gyldendal, s. 258, hentet 28. marts 2019
  2. R. divaricatum Douglas, Jepson Flora Project, Berkeley Universitet, hentet 28. marts 2019
  3. (kort), bonap.net, hentet 28. marts 2019
  4. Ribes Divaricatum, plantertilhaven.dk, arkiveret fra originalen 28. marts 2019, hentet 28. marts 2019
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.