Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre. Et organel er en struktur i cellen, der er omgivet af membran. Ribosomer er dermed ikke organeller. Det har præcise funktioner i cellens stofskifte. Betegnelsen bruges om eukaryote celler.
Dyrecellens organeller: 1. Nucleolus. 2. Cellekernen. 3. Ribosomer. 4. Vesikel. 5. Det ru endoplasmiske reticulum. 6. Golgiapparatet. 7. Cytoskelettet. 8. Det glatte endoplasmiske reticulum. 9. Mitokondrie. 10. Vacuole. 11. Cytosol.12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran.
Nogle af de større organeller har formentlig først været parasitiske eller endosymbionte bakterier. De har deres eget DNA:[1]
- grønkorn (kloroplast)
- mitokondrie (en opr. glycobacteria, cellens batterier)
- flageller (nogle forskere mener at de kom fra Spirochaete)
- peroxisomer (en opr. posibacteria (mangler ydre membran), oxiderer diverse stoffer)
Andre organeller:
- cilium (fimrehår)
- cellekerne
- centriole
- endoplasmatisk reticulum
- flagel (fimrehår)
- Golgiapparat
- lysosom (knopskyder fra Golgiapparatet)
- myofibril
- plastid
- peroxisom
- vakuole
- vesikel
Kilder/referencer
- 25. april 2012, videnskab.dk: Kidnapning af bakterie blev starten på alle planter Citat: "...kombinerede celler, som var så vellykkede, at de blev ophav til såkaldte ’eukaryote celler’...Ufordøjet cyanobakterie startede fotosyntesen..."
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.