Otrantostrædet

Otrantostrædet (italiensk: Canale d'Otranto) er et stræde i Middelhavet mellem Italien i vest og Albanien i øst. Det forbinder Adriaterhavet med Det Ioniske Hav.

Kort, der viser strædets placering.

Strædets bredde er 45-55 sømil og det er ca. 740 m. dybt. Otrantostrædet er navngivet efter den italienske by Otranto.

Under 1. verdenskrig var strædet af stor strategisk betydning. Italien, Frankrig og Storbritanniens mariner oprettede en blokade i strædet, hvilket forhindrede Østrig-Ungarns marine i at kunne sejle ud i Middelhavet.

40°13′10″N 18°55′32″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.