Přeštice
Přeštice (tjekkisk udtale: [ˈpr̝̊ɛʃcɪtsɛ] ; tysk: Prestitz) er en by i distriktet Plzeň-Syd-distriktet i regionen Plzeň i Tjekkiet med omkring 6.800 indbyggere.
| Přeštice Prestitz | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
| ||||
| Borgmester |
Tomáš Chmelík[1][2] | ||||
| Postnr. |
334 01 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) |
PJ | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
6.750 (2023) | ||||
| - Areal | 25,4 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 266 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. |
345 m | ||||
| Hjemmeside | www.prestice-mesto.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
![]() Přeštice Přeštices beliggenhed i Tjekkiet 49°34′23″N 13°20′02″Ø | |||||
Landsbyerne Skočice, Zastávka og Žerovice er administrative dele af Přeštice.
Geografi
Přeštice ligger omkring 18 km syd for Plzeň. Den ligger på grænsen mellem Švihov- og Plasy-højlandet. Det højeste punkt er bakken Střížov med en højde på 522 m. Floden Úhlava løber gennem byen.
Historie
Den første skriftlige omtale af Přeštice er i et skøde fra kong Ottokar 2. fra 1226, hvor den blev omtalt som en markedsby. I 1239 blev landsbyen købt af klostret i Kladruby. Under hussitterkrigene (1419–1434) blev Přeštice erhvervet af familien Švihovský z Rýzmberk, som ejede den i to århundreder.[3]
I begyndelsen af det 19. århundrede blev Přeštice hårdt beskadiget af en stor brand, men byen kom sig. Byggeriet af vejen fra Plzeň til Klatovy, som blev påbegyndt i 1809, bidrog til udviklingen af byen. Det nye rådhus blev bygget i 1832. I 1874 blev Plzeň–Klatovy jernbanen sat i drift.[3]
Indtil 1918 var Prestitz – Přeštice en del af Østrig-Ungarn, i distriktet af samme navn, en af de 94 Bezirkshauptmannschaften i Bøhmen.[4]
Referencer
- Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- www.prestice-mesto.cz, hentet 28. november 2023 (fra Wikidata).
- "O městě: Historie města" (tjekkisk). Město Přeštice. Hentet 16. november 2022.
- Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967



