Pablo Piñones-Arce
Pablo Piñones-Arce (født 27. august 1981) er en svensk-chilensk Angriber, der er på kontrakt hos den svenske klub Östers IF.
| Pablo Piñones-Arce | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Pablo Jesus Piñones Arce | ||
| Født |
27. august 1981 (42 år) | ||
| Højde | 178 cm | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Östers IF | ||
| Nummer | 10 | ||
| Ungdom | |||
| O´Higgins IKF | |||
| IFK Tumba | |||
| Hagby IK | |||
| IK Sirius | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1998 | IF Brommapojkarna | 7 | (0) |
| 1999 – 2001 | AC Venezia | 0 | (0) |
| 2001 – 2006 | Hammarby IF | 95 | (20) |
| 2007 – 2009 | Vejle Boldklub | 52 | (25) |
| 2009 | → IF Brommapojkarna (leje) | 16 | (1) |
| 2009 - 2012 | IF Brommapojkarna | 68 | (34) |
| 2013 - | Östers IF | 24 | (9) |
| Landshold | |||
| 2002 – 2004 | Sverige U21 | 7 | (1) |
| 2004 – | Sverige | 1 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. december 2012. † Kampe (mål). | |||
Som spillertype er Pablo Piñones-Arce en hurtig og teknisk dygtig angriber, der sparker godt med begge fødder. Han har en veludviklet målnæse og hans sparketeknik på dødbolde er sublim, hvilket har resulteret i mange flotte frisparksscoringer fra hans fødder.
Karriere
Efter at have tilbragt sin tidlige ungdomsår i mindre klubber som IFK Tumba og IK Sirius, blev Pablo Piñones-Arce en del af IF Brommapojkarnas succesfulde 1981 årgang. I 1999 skiftede han til AZ Venezia, hvor han dog ikke opnåede den store succes. Som resultat heraf skiftede han til Hammarby IF i 2002, hvor han nåede at score 20 mål i 96 kampe.
Pablo fik ikke tilbudt en ny kontrakt hos Hammarby IF, men i den sidste tredjedel af 2006/2007 sæsonen fik han sit store gennembrud med glimrende spil og 6 mål i 13 kampe. Hammarby skiftede mening og tilbød angriberen en kontraktforlængelse – bl.a. på foranledning af store protester fra klubbens fans. Men i januar 2007 valgte Pablo at skifte til Vejle Boldklub på en fri transfer. Her blev han en øjeblikkelig succes.
Den flotte 2006/2007 sæson hos Hammarby IF betød, at Pablo Pinõnes-Arce blev udtaget til det svenske A-landsholds tur til Hong Kong i januar 2007. Her blev han skiftet ind i en uofficiel venskabskamp mod et udvalgt hold fra Hong Kong.
Pablo spillede en god halvsæson for Vejle Boldklub i foråret 2007 i Superligaen, men det var ikke nok til at redde klubben fra nedrykning. Han fortsatte de gode takter i 07/08-sæsonen, og endte som topscorer i 1. division med 17 mål, hvilket indbragte ham titlen som årets profil i den danske 1. division.
I den følgende sæson i Superligaen kunne Pablo ikke få sit tekniske spil i gang og frustrationerne tog overhånd, da han under en træningssession røg i klammerier med Brian Priske og senere tilsvinede sportschef Hans Lauge på Facebook. Her skrev Pablo på Bora Zivkovic' Facebook-væg følgende: "Jeg slapper af og forsøger at finde en løsning, der passer mig og familien, men 'fissen' Lauge vil ikke slippe mig."[1]
Vejle Boldklub tog konsekvensen af den uholdbare situation og udlejede Pablo til hans tidligere klub IF Brommapojkarna, hvor han var tilknyttet i foråret 2009. Den 3. juli ophævede Vejle Boldklub kontrakten med Pablo [2], og samme dag kunne IF Brommapojkarna fortælle at de havde indgået en permanent kontrakt med spilleren gældende i 6 måneder[3][4].
D. 21. januar 2013 skrev Pablo under med den svenske klub Östers IF, der netop havde sikret sig oprykning til Allsvenskan fra Superettan. Han fik en toårig kontrakt med udløb i december 2014.[5] Det blev dog kun til én sæson i den bedste række, da Östers sluttede næstsidst og dermed må tilbage til Superettan.[6]
Eksterne henvisninger
- Vejle-angriber kalder Lauge for fisse Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine Onside.dk, 25. februar 2009
- Vejle Boldklub ophæver kontrakten med Pablo Piñones-Arce Arkiveret 20. april 2009 hos Wayback Machine Vejle Boldklub – officiel site, 3. juli 2009
- Pablo Pinones Arce klar för BP (Webside ikke længere tilgængelig) IF Brommapojkarna – officiel site, 3. juli 2009 (svensk)
- Pablo Pinones-Arce fortsætter i Sverige Bold.dk, 3. juli 2009
- Transfermarkt-profil
- Superettan nästa efter nytt kryss Ostersif.se, 3. november 2013
Kilder
- Spillerforeningen Arkiveret 17. januar 2008 hos Wayback Machine
- Spillerprofil på vejle-boldklub.dk Arkiveret 23. marts 2008 hos Wayback Machine
