Palæstinensiske flygtninge

Palæstinensiske flygtninge er hovedsageligt arabere, som flygtede eller blev drevet på flugt i det britiske mandat-område under Den Arabisk-Israelske krig 1948. Betegnelsen opstod under den første Palæstinensiske Exodus (Arabisk: النكبة, Nakba, "Katastrofen"), begyndelsen til den Arabisk-Israelske konflikt . UNRWA, FN's Nødhjælps- og Arbejdsagentur for palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten, definerer palæstinensiske flygtninge som: "Personer, hvis normale opholdssted var i Palæstina mellem juni 1946 og maj 1948, og som mistede deres hjem og mulighed for forsørgelse som følge af Den Arabisk-Israelske krig 1948."

Palæstinensiske flygtninge i 1948
Palæstinensisk mand ser ud over skole 1948
Palæstinensisk moder 1948
Sammenflikket skole for palæstinensiske flygtninge
Palæstinensiske flygtninge
Palæstinensiske flygtninge i 1948
Total population4,25 million[1]
Regioner med betydelige populationer:Gaza-striben, Jordan, Vestbredden, Libanon, Syrien
SprogArabisk
Religion:Sunni islam, Græskkatolsk, Romersk Katolsk, Andre former for Kristendom


Noter
  1. "Total registered refugees per country and area" (PDF). United Nations. 2005. Arkiveret (PDF) fra originalen 28. marts 2005. Hentet 2007-11-20.
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.