Pankontinentale mesterskaber i curling
De pankontinentale mesterskaber i curling (engelsk: Pan Continental Curling Championships) er et stævne for ikke-europæiske curlinglandshold, som hvert år arrangeres af World Curling Federation, og som fungerer som VM-kvalifikation for de ikke-europæiske lande som pendant til EM i curling.
Etableringen af mesterskaberne blev besluttet på World Curling Federations generalforsamling den 11. september 2021 og fungerede i praksis som en fusion af Stillehavsmesterskabet for hold fra Asien, Oceanien og Afrika samt det panamerikanske VM-kvalifikationssystem.[1]
Ved hvert stævne spilles der om to mesterskaber: et for mænd og et for kvinder. Begge mesterskaber er opdelt i en A-division for de otte bedste hold, der spiller om det egentlige pankontinentale mesterskab, og en B-division med de øvrige hold, der spiller om oprykning til A-divisionen.
De tre første udgaver af mesterskaberne blev begge spillet i Canada: i 2022 i Calgary, Alberta, i 2023 i Kelowna, British Columbia og i 2024 i Lacombe, Alberta.
Mænd
Kvinder
Se også
- Olympiske curlingturneringer
- VM i curling
- Junior-VM i curling
- EM i curling
- Stillehavsmesterskabet i curling