Pariserobservatoriet

Pariserobservatoriet (på fransk: L'Observatoire de Paris) er et astronomisk observatorium beliggende i Paris. Observatoriet der blev foreslået opført i 1667 under Louis XIV, med det formål at forbedre Frankrigs maritime magt, blev færdiggjort i 1671, tre år før Greenwichobservatoriet i London. Observatoriet, der i dag primært fungerer som forskningsinstitut, har også afdelinger i Parisforstaden Meudon og i byen Nançay syd for.

Observatoriet april 2003 set fra syd

Siden 1679 har observatoriet årligt udgivet: Connaissance des Temps (dansk: Kendskab til tiden), verdens ældste almanak. Oprindeligt benyttede man formørkelser af Jupiters måner til at hjælpe søfolk til at bestemme længdegraden af positionen.

I 1913 udvekslede Pariserobservatoriet, uafbrudt over en længre periode, radiobølger med United States Naval Observatory i Washington, D.C. Eksperimentet gik ud på at finde den eksakte forskel i længdegrader mellem de to institutter.[1]

Kilder

  1. "Paris Time By Wireless," New York Times, Nov 22, 1913, pg 1.

Eksterne henvisninger

48°50′11.4″N 2°20′11.4″Ø

AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.