Parti Populaire

Parti Populaire (PP) (nederlandsk (officielt): Personenpartij, dansk (oversat): Folkepartiet eller Personpartiet) er et belgisk konservativt liberalt parti.

Partiet blev grundlagt den 26. november 2009 af Rudy Aernoudt og advokaten Mischaël Modrikamen, som i begyndelsen af 2009 var blevet kendte for at forsvare småaktionærernes interesser i forbindelse med skandalerne omkring banken Fortis.

Partiet deltog i Parlamentsvalget i Belgien 2010, hvor det fik valgt et medlem ind i Kammeret i det føderale parlament. Det nyvalgte parlamentsmedlem blev ret hurtigt løsgænger. Ved valget i 2014 blev mandatet i Kammeret genvundet af en anden kandidat. Parti Populair er også repræsenteret i det vallonske parlament og i det fransktalende fællesskabs parlament.

Partiet er medlem af Alliancen for direkte demokrati i Europa.

Politisk partiSpire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.