Paul Würtz
Paul Würtz (Wirtz eller Würtzen) (30. oktober 1612 i Husum – 23. marts 1676 i Hamborg) var en tysk-svensk kriger.
| Paul Würtz | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
30. oktober 1612 Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død |
23. marts 1676 (63 år) Hamborg, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Kriger, diplomat, militærperson |
|
Information med symbolet | |
Würtz var søn af en kreaturhandler i Husum (Slesvig), men opdroges katolsk i Wien og trådte først i kejserlig, senere i svensk krigstjeneste. Han avancerede til oberst under Karl Gustavs overbefaling, brugtes også som diplomat og udnævntes 1654 til generalmajor og kommandant i Stade. I 1655 blev han kommandant i Krakow og modstod her gentagne gange fjendens belejring, men indgik 1657 på en meget hæderlig kapitulation. Han ledede derefter forsvaret af Sveriges vigtigste fæstning, Stettin, og blev 1661 vicegeneralguvernør i Pommern.
1665 gik Würtz, efter at have forhandlet uden resultat om at træde i det med Frankrig forbundne Rhinforbunds tjeneste, i dansk tjeneste som feltmarskal og medlem af Krigs- og Statskollegierne. Han tog dog afsked herfra allerede samme år og var 1668-74 i Hollands tjeneste, hvor han fik lejlighed til at udmærke sig som feltmarskal i den krig, som udbrød 1672. Et brev, publiceret af adressaten, François Blondel, viser, at han meget tidligt udførte praktiske eksperimenter i materialprøvning.
Han er begravet i Oude Kerk i Amsterdam.
Kilder
- Wirtz, Paul i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af H. Jensen
Eksterne henvisninger
- Würtz, Poul i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 19, 1905), forfattet af J.C.W. Hirsch
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 26, 1944), forfattet af K.C. Rockstroh
