Penisknogle
Penisknogle (Os penis), også kaldet baculum, er en knogle der hos nogle pattedyr afstiver penis i forbindelse med parring. En penisknogle er et frit skeletelement, der ikke hænger sammen med det øvrige skelet.
_Bacalum_Morse.jpg.webp)
Penisknogle fra en hvalros
Penisknogler forekommer hos alle insektædere, flagermus, mange gnavere og rovdyr. Den findes hos visse primater, dog ikke hos mennesker og edderkopaber (Ateles)[1]. Denne store spredning mellem arterne indikerer at dette anatomiske træk udvikledes tidligt i evolutionen.
En engelsk mnemoteknisk regel for hvilke pattedyrsordener der har penisknogler er P.R.I.C.C. ((engelsk): prick = tissemand) for Primates Rodentia Insectivora Carnivora Chiroptera.
Noter
- Scott F. Gilbert & Ziony Zevit (2008) Congenital human baculum deficiency, Cabinet, nr.28, sid.76
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.