Peter Holm (museumsdirektør)
Peter Holm (14. maj 1873 i Aarhus – 1. februar 1950 smst.) var en dansk museumsdirektør og hoveddrivkraften i købstadsmuseet Den Gamle By i Aarhus 1914–45.
Der er flere personer med dette navn, se Peter Holm.
| Peter Holm | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
14. maj 1873 Aarhus, Danmark |
| Død |
1. februar 1950 (76 år) Aarhus, Danmark |
| Ægtefælle |
Petra Julie Holm |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Kurator |
|
Information med symbolet | |

Han var oprindeligt lærer (eksamen fra Jonstrup Seminarium 1891) og translatør. Sideløbende havde han stor interesse for historie. Arbejdet med Den Gamle By blev hans livsopgave.
Peter Holm deltog i opbygningen af en historisk udstilling på Landsudstillingen 1909 i Aarhus. Dele af denne udstilling, herunder købmandsgården Den gamle Borgmestergård, blev i 1914 genopbygget i Den Gamle By.
I sit godt 30-årige virke i Den Gamle By lykkedes det Peter Holm at redde et halvt hundrede historiske købstadshuse fra nedrivning og skaffe midler til at genrejse dem i Den Gamle By. Hans metode var ofte at kontakte repræsentanter for det pågældende fag og gøre dem interesserede i, at fagets redskaber og metoder blev bevaret.
I 1946 blev han udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet.
Eksterne kilder/henvisninger
- Peter Holm på gravsted.dk
- Gejl, Ib (red.), Århus. Byens borgere 1165-2000, Aarhus Byhistoriske Udvalg, 2000.
- Den Gamle By: Grundlæggeren Peter Holm Arkiveret 13. juni 2011 hos Wayback Machine
| | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
