Peder Sørensen (læge)
Peder Sørensen eller Petrus Severinus (1540 eller 1542 i Ribe – 28. juli 1602 i København under pesten[1]) var livlæge hos Frederik II og senere hos Christian IV. Han var venner med Hans Phillipsen (Johannes Pratensi) og Tycho Brahe og udgav 1571 Ideæ Medicinae, hvori han udlagde Paracelsus' lære.
Der er flere personer med dette navn, se Peter Sørensen.
| Peder Sørensen | |
|---|---|
| Pseudonym | Petrus Severinus |
| Født |
1540 eller 1542 Ribe, Danmark-Norge |
| Død |
28. juli 1602 København |
| Gravsted | Sankt Rochus' Kapel i Vor Frue Kirke.[1] |
| Nationalitet |
 Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet, Ribe Katedralskole  |
| Beskæftigelse |
Alkymist, læge, kemiker |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han opnåede stor berømmelse i Europa.[2] Via Hans Phillipsen (Johannes Pratensi) og Tycho Brahe udbredte paracelsismen sig og fik mange tilhængere.
Han blev begravet i pesthelgenen Sankt Rochus' Kapel i Vor Frue Kirke,[1] som siden er forsvundet.
Litteratur
Referencer
- Peder Sørensen i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
- "International anseelse" jf. https://denstoredanske.lex.dk/Peder_Sørensen
Eksterne henvisninger
- Peder Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 17, 1903)
- Peder Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon
 | Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
| | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.