Pierre Legarth

Pierre Legarth (født 24. februar 1966) er en dansk ejendomsinvestor, som er bosat i Kolding. Pierre Legarth er oprindeligt udlært autolakerer og stiftede i en alder af 19 år sin første virksomhed, firmaet pierre.dk Autolakering A/S[1].

Pierre Legarth

Personlig information
Født Pierre Legarth
24. februar 1966 (58 år) Rediger på Wikidata
Danmark
Far Jens Christian Legarth Rediger på Wikidata
Søskende Mike Legarth Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Racerkører Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

pierre.dk Autolakering A/S

pierre.dk Autolakering A/S blev grundlagt af Pierre Legarth i 1985. Op gennem 1990'erne og 2000'erne voksede pierre.dk Autolakering A/S til at blive Europas største autolakeringskæde.[2] Koncernen blev i 2016 solgt til den tyske koncern Intelligent Repair Solutions Group fra Hamburg.[3] Pierre Legarth er fortsat bestyrelsesformand i lakkoncernen.[4]

Pierre Ejendomme A/S

Pierre Legarth har siden 2000 opbygget Kolding-virksomheden Pierre Ejendomme A/S, der er et ejendomsinvesteringsselskab[5]. Ved indgangen til 2017 købte Pierre Legarth virksomheden Lasse Larsen Byggefirma[6], der siden skiftede navn til Lasse Larsen Huse.

Øvrige poster og udmærkelser

Pierre Legarth blev i februar 2018 den første modtager af Kolding Kommune/Business Koldings ærespris, Hercules, der går til en person, der har gjort en særlig indsats for Kolding[7].

I efteråret 2018 blev Pierre Legarth valgt til repræsentantskabet hos energiselskabet Ewii og blev siden medlem af EWIs bestyrelse[8].

I foråret 2019 blev Pierre Legarth valgt som formand for foreningen Business Koldings bestyrelse[9]. Legarth var formand til og med 2020.[10]

Ultimo 2020 blev Pierre Legarth kåret som Årets Ejerleder 2020.[11]

Privat

I perioden fra 1995 til 2003 kørte Pierre Legarth banerace som semiprofessionel racerkører i DTC klassen, hvor han i 1999 opnåede en tredjeplads ved de danske mesterskaber (DM). Året efter fik han en fjerdeplads ved DM, hvor han blandt andet kørte på hold med Jason Watt for Peugeot Danmark. I 2003 blev han nummer tre ved DM for privatkørere. Denne gang foregik racerløbene i BMW for Team Essex sammen med John Nielsen og Casper Elgaard i DTC-klassen.

Pierre Legarth er søn af tidligere racerkører Jens Christian Legarth, der grundlagde Ring Djursland.

Kilder

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.