Pipestone Quarry Village

Pipestone Quarry Village var den første by bygget af omaha- og ponca-indianerne, efter at de forlod Ohio River som et samlet folk generationer før.[1]:115 Iowa-indianerne havde slået følgeskab med gruppen på den sidste del af folkevandringen, og de var med til at grundlægge byen og bebo den.[2]:356 Byen har navn efter det nærtliggende indianske pibestensbrud i Pipestone County, Minnesota.[1]:115 Byen er hverken historisk eller arkæologisk dokumenteret,[2]:366 men den nævnes i ponca-indianernes traditionelle beretning om udvandringen fra Ohio River.[3]:17

Mens poncaerne/omahaerne holdt til i Pipestone Quarry Village, opdagede de egnens røde mineral vasket frem af regnvand i en dybt spor trampet af bisoner. De brød det let formbare materiale, da de opfattede fundet som et tegn til dem om at bruge det til en hellig pibe.[1]:115

Bekriget af yankton-siouxer og måske også andre siouxer opgav stammerne byen engang før 1714, og sammen søgte de efter et egnet sted til en ny by sydvestpå.[4]:398

Referencer

  1. Howard, James H.: ”Known Village Sites of the Ponca.” Plains Anthropologist. Vol. 15, No. 48 (May 1970). Pp. 109-134.
  2. Thiessen, Thomas D.: ”Traditional and Historical Summary”. Plains Anthropologist.Vol. 49. No. 192, (Nov 2004). Memoir 36: Dhegihan and Chiwere Siouans in the Plains: Historical and Archaeological Perspectives. Pp. 355-380.
  3. Howard, James H.: The Ponca Tribe. In collaboration with Peter Le Claire, tribal historian, and other members of the tribe. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 195. Washington. 1965.
  4. Henning, Dale R. and Thomas D. Thiessen: ”Regional Prehistory.” Plains Anthropologist. Vol. 49, No. 192, (Nov. 2004). Memoir 36: Dhegihan and Chiwere Siouans in the Plains: Historical and Archaeological Perspectives. Pp. 381-398.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.