Pommernbugten
Pommernbugten (polsk: Zatoka Pomorska; tysk: Pommersche Bucht) er en bugt i den sydvestlige del af Østersøen ved kysten af Polen og Tyskland.

Satellitbillede af Stettiner Haff og Pommernbugten (i nord)

Syd for bugten ligger Stettiner Haff, hvor floden Oder udmunder, og mellem disse to søområder ligger øerne Usedom/Uznam og Wollin, hvor tre sund knytter Pommernbugten og Stettiner Haff sammen: Dziwna, Świna og Peenestrom. Mod vest ligger den tyske ø Rügen og mod nord Bornholm.
Den største dybde i bugten er er kun 20 meter og saliniteten er cirka 8‰. Der er lavet en dybere vandvej over Pommernbugten fra havnen i Szczecin via floden Oder, Stettiner Haff og Świna, så at større skibe kan nå havnen i Świnoujście og Szczecin.
De vigtigste havnebyer er:
- Szczecin
- Świnoujście
- Dziwnów
- Usedom
- Wolgast
Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.