Poul Andersen (jurist)

Poul Alfred Andersen (født 12. juni 1888[1] i Mesinge, død 6. juni 1977[2]) var en dansk jurist, der både har bidraget til udvikling af forfatningsret og forvaltningsret.[3]

Poul Andersen
Fulde navn	Poul Alfred Andersen
Født	12. juni 1888 Mesinge, Danmark
Død	6. juni 1977 (88 år) Rungsted, Danmark
Gravsted	Hørsholm Kirkegård
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Odense Katedralskole (til 1910)
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien
Beskæftigelse	Professor, dr.jur.
Arbejdsgiver	Indenrigsministeriet (1917-1928), Københavns Universitet (1928-1958)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fortjenstmedaljen i guld (1968), Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1958), æresdoktor ved Stockholms universitet (1957), Dannebrogordenens Hæderstegn (1939)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Poul Andersen. (Se også artikler, som begynder med Poul Andersen)

Andersen blev blev student fra Odense Katedralskole i 1910.[4]

Andersens disputats Om ugyldige forvaltningsakter. Med særligt Henblik paa Ugyldighedsgrundene[5] forsvarede han i 1924. Samme år blev han docent ved Københavns Universitet, hvor han var professor 1928-1958. I sit forvaltningsretlige hovedværk, Dansk Forvaltningsret (1936), udviklede han læren om magtfordrejning, som blev udbygget i Offenretligt Erstatningsansvar, der udkom i 1938. Fra 1935 beskæftigede Andersen sig også med statsforfatningsret. I 1954 skrev han det første grundlovsfortolkende værk om Grundloven af 1953, Dansk Statsforfatningsret, hvoraf andet oplag udkom i 1964.[6]

Til Andersens banebrydende nyskabelser hører, at han introducerede begreberne "forvaltningsakt"[7] og "magtfordrejning",[8][9] der er inspireret fra fransk ret[10] eller tysk ret.[3]

Ved oprettelsen af institutionen Folketingets Ombudsmand havde Andersen en ledende rolle.[11] I 1957 spurgte Folketinget Andersen til råds, om et potentielt lovforslag var i overensstemmelse med Grundloven,[12] for at undgå en eventuelt kommende grundlovsstridig lov.[13][14]