Poul Jensen (politiker)
Poul Jensen (født 3. juli 1930 i Nørre Lyndelse, død 18. november 2007) var en dansk gartner og politiker. Han var medlem af Folketinget i 1990 for Fremskridtspartiet.[1]
Der er flere personer med dette navn, se Poul Jensen.
| Poul Jensen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
|
Embedsperiode 6. november 1990 – 12. december 1990 | |
| Foregående | Hugo Holm |
| Valgkreds | Fyns Amtskreds |
| Personlige detaljer | |
| Født | 3. juli 1930 |
| Død | 18. november 2007 (77 år) |
| Politisk parti | Fremskridtspartiet |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Poul Jensen blev født i Nørre Lyndelse syd for Odense på Fyn i 1930. Hans forældre var gartneriejer Hans Konrad Jensen og Esther Agnete Jensen. Jensen gik på Dalum Centralskole og blev uddannet gartner blandt andet i Norge og Sverige hvor han opholdt sig i flere år. Han blev selvstændig gartner i 1950 og tillige gårdejer i 1967. Han var fra 1978 til 1983 medlem af bestyrelserne for Gartneriernes Salgsafdeling i Odense (blomster) og Gartnernes Arbejdsgiverforening.[1]
Jensen var opstillet til Folketinget for Fremskridtspartiet i Odense Vestkredsen ved folketingsvalget 10. maj 1988[1] og blev 2. stedfortræder for partiet i Fyns Amtskreds. Det betød at han indtrådte i Folketinget 6. november 1990 da Hugo Holm mistede sin valgbarhed.[2] Han blev ikke genvalgt ved folketingsvalget 12. december 1990 og måtte forlade Folketinget efter kun godt en måned.[3][1]
Referencer
- Poul Jensen (FP), Folketinget, 2. maj 2023
- Folketingsvalget den 12. december 1990, Indenrigsministeriet, 13. januar 1996, s. 245
- Folketingsvalget den 12. december 1990, Indenrigsministeriet, 13. januar 1996, s. 152