Poul Sveistrup
Poul Sveistrup (født 2. juni 1848, død 18. april 1911) var en dansk politiker og statistiker. Han var brorsøn til Hans Sveistrup.
| Poul Sveistrup | |
|---|---|
| Født |
2. juni 1848 Rind, Danmark |
| Død |
18. april 1911 (62 år) København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Statistiker, politiker |
|
Information med symbolet | |
Sveistrup blev cand.theol. 1871, cand.jur. 1875, birkedommer på Samsø 1895, herredsfoged i Fjends-Nørlyng Herred 1902, birkedommer i Kronborg Vestre Birk 1906, var folketingsmand for Viborg 1903—1909 (Venstrereformpartiet). Uden at spille en større rolle som politiker gjorde Sveistrup en offentlig indsats ved sit arbejde for kvindesagen og fredssagen. Han offentliggjorde meget indgående undersøgelser over københavnske syerskers økonomiske og sociale forhold dels i "Nationaløkonomisk Tidsskrift" (1899 og 1901) og dels som selvstændigt skrift (1894).
Kilder
- Sveistrup, Poul i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.