Præsidentvalget i São Tomé og Príncipe 2021
Første runde af af præsidentvalget i São Tomé og Príncipe 2021 blev afholdt 8. juli 2021.[1] Da ingen af kandidaterne til valget fik et flertal af stemmerne, var en anden runde oprindeligt planlagt til at blive afholdt den 8. august 2021.[2] Men efter en indsigelse mod resultatet i første runde blev anden runde dog udskudt til 29. august 2021 og senere udskudt igen til 5. september 2021.[3][4]
Anden valgrunde blev vundet af Carlos Vila Nova fra partiet Acção Democrática Independente (Uafhængig Demokratisk Handling, ADI) der fik 58 % af stemmerne og besejrede Guilherme Posser da Costa fra Movimento de Libertação de São Tomé e Príncipe/Partido Social Democrata (Bevægelsen for befrielse af São Tomé og Príncipe/Socialdemokratisk Parti, MLSTP/PSD).[5] Valgdeltagelsen i anden runde var omkring 65 %.[6]
Valgsystem
Præsidenten for São Tomé og Príncipe vælges for en 5-årig valgperiode. Hvis ingen kandidat får mere end 50 % af stemmerne i den indledende afstemning, afvikles der en anden valgrunde mellem de to kandidater med flest stemmer.[7]
Kandidater
Den siddende præsident, Evaristo Carvalho (ADI), ønskede ikke genvalg.[1] Tidligere premierminister Patrice Trovoada var blevet nævnt som en mulig kandidat trods korruptionsanklager,[8] men han stillede heller ikke op.[1]
Elsa Garrido, formand for Movimento Social Democrata – Partido Verde São Tomé and Príncipe (Socialdemokratisk bevægelse – São Tomé og Príncipes Grønne Parti, MSD–PVSTP) annoncerede sit kandidatur den 23. december 2020.[9]
I alt var der 19 kandidater.[1]
Foreløbige resultater
| Kandidat | Parti | Første runde | Anden runde | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Stemmer | % | Stemmer | % | |||
| Carlos Vila Nova | Acção Democrática Independente | 32.022 | 39,47 | 45.481 | 57,54 | |
| Guilherme Posser da Costa | MLSTP-PSD | 16.829 | 20,75 | 33.557 | 42,46 | |
| Delfim Neves | Partido de Convergência Democrática | 13.691 | 16,88 | |||
| Abel Bom Jesus | Uafhængig | 2.907 | 3,58 | |||
| Maria das Neves | Uafhængig | 2.696 | 3,32 | |||
| Júlio Silva | Movimento Cidadãos Independentes | 1,99 | ||||
| Victor Monteiro | Uafhængig | 1,82 | ||||
| Moisés Viegas | Uafhængig | 1,63 | ||||
| Carlos Neves | MDFM–UDD | |||||
| Elsa Garrido | MSD–PVSTP | |||||
| Elsa Teixeira Pinto | Uafhængig | |||||
| Eugénio Tiny | Uafhængig | |||||
| Aurélio Martins | Uafhængig | |||||
| Jorge Amado | Uafhængig | |||||
| Manuel do Rosário | Uafhængig | |||||
| Carlos Stock | Uafhængig | |||||
| Miques João | Uafhængig | |||||
| Olinto das Neves | Uafhængig | |||||
| Roberto Garrido | Uafhængig | |||||
| I alt | 79.038 | 100,00 | ||||
| Gyldige stemmer | 81.123 | 97,10 | 79.038 | 98,14 | ||
| Ugyldige/blanke stemmer | 2.424 | 2,90 | 1.497 | 1,86 | ||
| Stemmer i alt | 83.547 | 100,00 | 80.535 | 100,00 | ||
| Stemmeberettigede/valgdeltagelse | 123.301 | 65,32 | ||||
| Kilde: STP-Press, STP-Press | ||||||
Noter
- Carlos, Maximino (12. juni 2021). "Mais de uma dezena de candidatos às eleições presidenciais sãotomenses". RFI (portugisisk). Hentet 2. juli 2021.
- Musambi, Evelyne; Rukanga, Basillioh (19. juli 2021). "Africa Live: Sao Tome presidential election heads for a runoff". BBC News (britisk engelsk). Hentet 20. juli 2021.
- "São Tomé-et-Principe: le second tour de l'élection présidentielle repoussé au 29 août". RFI (fransk). 7. august 2021. Hentet 9. august 2021.
- "Le second tour de la présidentielle à Sao Tomé-et-Principe de nouveau repoussé". VOA (fransk). Hentet 20. august 2021.
- São Tomé: Carlos Vila Nova vence presidenciais com 57,54% dos votos Observador, 6. september 2021
- AfricaNews. "Opposition candidate Carlos Vila Nova wins Sao Tome presidency: partial results". Africanews (engelsk). Hentet 2021-09-06.
- "Country Profile: Sao Tome and Principe". IFES Election Guide. Hentet 1. februar 2021.
- "Elections in Africa in 2021". Africa Center for Strategic Studies. Hentet 1. februar 2021.
- Neto, Ricardo (23. december 2020). "Elsa Garrido, líder do Partido Verde anuncia candidatura as eleições presidenciais de 2021". STP-PRESS (europæisk portugisisk). Hentet 1. februar 2021.