Prades (Pyrénées-Orientales)

Prades (på catalansk: Prada de Conflent) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Prades
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Prades
Prades ligger i Frankrig
Prades
Prades
Kommunevåben for Prades Prades' placering i Frankrig
Maison Jacomet
Maison Jacomet
Land Frankrig Frankrig
Region Occitanie Occitanie
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Prades
Kanton Les Pyrénées catalanes
Interkommunal enhed Communauté de Commmunes Conflent Canigó
Borgmester Yves Delcor (fra 2020)
Geografi
Koordinater 42°37′05″N 02°25′22″Ø
Højde (gns) 356 m
Areal 10,87 km²
Demografi
Indbyggere 5.854
Befolkningstæthed 539 indb./km²
Postnummer 66500
INSEE-kode 66149
Hjemmeside www.prades.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Prades er også hovedby i et arrondissement og et kanton af samme navn.

Geografi

Prades ligger midt i det gamle landskab Conflent ved floden Têt og for foden af Canigou-massivet. Nærmeste større by er Perpignan 40 km mod øst. I umiddelbar nærhed ligger Villefranche-de-Conflent mod sydvest og Vernet-les-Bains mod syd.

Historie

Stedet nævnes første gang i 843, hvor Karl den Skaldede giver villaen Prada til greven af Urgell og Cerdagne. Greven giver villaen til abbediet Sainte-Marie de Lagrasse omkring 855. Prades var herefter et herskab under Lagrasse helt til revolutionen.[1].

I det 11. århundrede nævnes den nuværende sognekirke Saint-Pierre.[2]

I det 13. århundrede får Prades en befæstet mur. I det 16. århundrede bliver den forstærket, men den er siden blevet revet ned.[3]

I februar 1939 ankom flygtninge fra den spanske borgerkrig i titusindvis til Prades med tog fra Latour-de-Carol. Kvinder og børn blev evakueret, mens mændene blev tilbageholdt under opsyn af det 81. infanteriregiment.[4]Blandt dem var (Pablo) Pau Casals. I de følgende interesserede han sig for andre eksil-spanieres skæbne i området. De spanske flygtninge udgjorde en vigtig del af modstandsbevægelsen i departementet under den tyske besættelse. Den 29. juli 1944 angreb 150 spanske og 50 franske modstandsfolk sammen Gestapos hovedkvarter i Prades.[5]Det lykkedes dog ikke at indtage hovedkvarteret trods 5 timers hård kamp.[6]

I 1950 arrangerede Pau Casals, som var blevet boende i Prades, en musikfestival, som efterfølgende kom til at bære hans navn. Pau Casals deltog selv i den årlige festival indtil 1966, som samlede nogle af tidens største instrumentalister.

Yderligere tiltag bidrog til kulturlivet i Prades. I 1955 startede den første filmklub i byen på initiativ af borgmesteren Louis Monestier og Marcel Tariol. I 1959 startede René Clair og Pau Casals en filmfestival, Les Rencontres Cinématographiques Internationales de Prades, som stadig afholdes hvert år i den tredje uge i juli. Endelig har byen siden 1968 været vært for den catalanske sommeruge (Universitat Catalana d'Estiu).

Demografi

Udvikling i folketal

Demografisk udvikling
179318001806182118311836184118461851
2119 2152 2344 2664 2836 3013 3145 3222 3367
185618611866187218761881188618911896
3074 3152 3579 3208 3877 3856 3816 3762 3666
190119061911192119261931193619461954
3835 3875 4146 3856 4170 4815 4946 5019 5393
196219681975198219901999200620112017
5676 5937 6448 6100 6009 5800 6221 5854 6124
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Kilder

  1. CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, page 34
  2. CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, page 3
  3. CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, pages 35-36
  4. René Grando, Jacques Queralt, Xavier Febrés, Camps du mépris : des chemins de l’exil à ceux de la Résistance (1939-1945). 500.000 républicains d’Espagne indésirables en France, Llibres del Trabucaire, Perpignan, 1991, 2. édition. ISBN 2-905828-32-3, p. 52-53
  5. Grando et alii, p. 153
  6. Grando et alii, p. 154

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.