Primo Levi

Primo Levi (født 31. juli 1919 i Torino, død 11. april 1987 sammesteds) var en italiensk forfatter og kemiker.

For alternative betydninger, se Primo Levi (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Primo Levi)

Primo Levi Italiensk litteratur Postmodernismen
1950
Personlig information
Pseudonym	Damiano Malabaila
Født	Primo Levi 31. juli 1919 Torino, Italien
Død	11. april 1987 (67 år) Torino, Italien
Gravsted	Turinsk monumental kirkegård
Nationalitet	Italiensk
Bopæl	Torino
Politisk parti	Partito d'Azione
Ægtefælle	Lucia Morpurgo
Familie	Simona Levi (onkel)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Liceo classico Massimo d'Azeglio[1], Universitetet i Torino
Beskæftigelse	Selvbiograf, science fiction-forfatter, forfatter, filosof, digter, kemiker, romanforfatter, politiker
Kendte værker	Det periodiske sytem, De druknede og de frelste, Tøbruddet, Hvis dette er et menneske
Genre	romaner/noveller/digte
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Premio Viareggio, Premio Campiello (1963), Antonio-Feltrinelli-prisen, Strega-pris (1967), Premio Bagutta med flere
Fængslet i	Auschwitz
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Levi, der var jøde, sad under 2. verdenskrig i Monowitz, en underlejr til koncentrationslejren Auschwitz, fra februar 1944 til lejren blev befriet af Den Røde Hær i januar 1945. Primo Levi har skrevet erindringer, romaner, noveller og digte. I sine bøger kredser han især om det menneskeliges overlevelse under de frygteligste fysiske og mentale strabadser og fornedrelser med baggrund i sine oplevelser i kz-lejren og den efterfølgende lange vandring gennem Østeuropa til hjemlandet. Levi døde i 1987 kort tid efter udgivelsen af sin sidste bog, da han faldt ned af trapperne i det hus, hvor han boede. Det er omdiskuteret, om det var selvmord eller ej.

Han er bedst kendt for værkerne om sit fangenskab i koncentrationslejren Auschwitz. Dette ophold skildrer han i sin bedst kendte bog Hvis dette er et menneske (originaltitel Se questo è un uomo) fra 1947. Bogen viser, hvordan udryddelseslejren fratager fangerne deres menneskelighed, og den går længere end anden litteratur om emnet med at vise, hvor total nedbrydningen er. Bogen er skrevet i et helt usentimentalt sprog. Billederne og historierne taler for sig selv, og Levi gør heller ingen forsøg på forklaring eller forsoning.